Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Nordjysk Formel-talent skifter til TCR Denmark

TCR Denmark 
11/04/20 

TCR Denmark19-årige Jonas Lindhard kaster sig til den kommende sæson ud i en noget anderledes udfordring, end den nordjyske teenager hidtil har beskæftiget sig med på de danske baner
 

Pludselig er der tag på bilen, og Jonas selv sidder ikke længere i midten af raceren, når det går løs - han har nemlig skiftet Formel 4 ud med en Volkswagen Golf TCR-racer og skal køre i TCR Denmark.


Det bliver et farvel til formelbiler og et goddag til touringcars i år for Jonas Lindhard og Lindhard Motorsport.
(Foto: Frederik Bonde)

Men trods de meget anderledes omstændigheder ude på banen, så går Lindhard ikke ind til sit første år i touringcars med forventningen om et læreår. Udfordringen skal tages op, og Lindhard er klar på kampen mod de store navne i serien:

- Det er helt bestemt en fed udfordring, som jeg virkelig ser frem til. Det bliver hårdt og svært, men jeg er ikke kommet i TCR Denmark for at ligge nede bagved som den sidste, der kalder det et læreår, siger han og fortsætter:
- Jeg er her for at konkurrere, hvor det sker. Så ved jeg godt, at der er store navne med og at det bliver svært - men jeg er klar til at tage kampen op, og kan vi drille nogle af de store navne, så er det endnu bedre, lyder det med et smil fra den unge nordjyde.


Jonas Lindhards indsats i det danske mesterskab i Formel 4 endte med DM-sølv i fjor. Nu venter der nye udfordringer for den unge nordjyde.
(Foto: Photo-Graphic)

Fra formelbiler til touringcars
Indtil videre har Lindhard til gengæld fulgt formelbilernes vej. Det er slut nu, og det var der flere grunde til for sidste års DM-sølvvinder i Formel 4.

- Efter gokart gik vi ind i bilsporten og var først i Formel Ford og Formel 5, inden vi endte med Formel 4 i de sidste to år her. Jeg kunne bare ikke helt se, hvordan vi skulle nå videre med formelbiler, for det næste trin er virkelig dyrt der. Her ser jeg rigtig gode muligheder med TCR, hvor der fra start er budt ind med et stærkt bagland og store navne på listen af kørere. Samtidigt savnede jeg også selv at prøve noget nyt - og det kan man jo sige, at jeg ender med her, forklarer han.

Kort efter bød muligheden sig for at skaffe den Volkswagen Golf TCR-racer, som Jonas Lindhard skal køre i denne sæson. Planen er, at Jonas Lindhard skal stille op i Am-klassen, og derfor er raceren med DSG-gearkasse. Samtidigt kommer han som 19-årig også til at være med i ungdommens kamp, for i U23-mesterskabet er han indtil videre oppe imod LM Racings Nicolai Sylvest og Insight Racings Kristian Sætheren.


Nordjysk Formel-talent skifter til TCR Denmark.

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Jonas Lindhard Nielsen
  •