De fleste professionelle racerkørere starter i gokart og næste skridt er som ofte en national serie i en mindre racerbil. Men ikke for Bastian Buus, der netop har indgået en junior kontrakt med et tysk Porsche team, hvor han skal køre om europamesterskabet i GT4 serien i en Porsche Cayman, og som det ser ud lige nu bliver han med sine kun 16 år, den yngste deltager overhovedet.
Bastian Buus.
Det hele startede med gokart
De sidste 6 år har Bastian Buus været tilknyttet RS Competition, som er et internationalt gokart racerteam, med rødder i Tyskland men med bopæl i Vojens. Her har han i perioden, både vundet Christian Bakkeruds talentpris, været kåret til årets gokart talent tilbage i 2015, vundet Dansk Super Kart og ikke mindst deltaget i toppen af international gokart i både Tysk og Italiensk serier, Europamesterskabs løb, samt VM, og med flere podieplaceringer.
Men før det kom dertil, er der kørt tusindvis af kilometer på den lokale bane i Vojens, det var der Bastian startede som 9 årig tilbage i 2013 og hvor han de første år var fast mand til træning to gange om uge som siden blev afløst af træninger og test på andre baner i Danmark og Europa. ”Jeg har altid været meget passioneret omkring det at køre race, jeg tænker på det næsten 24 timer i døgnet og har indrettet hele mit liv efter at kunne køre racerløb. Men det vigtigste af alt, er at jeg synes det er det bedste og sjoveste jeg ved og derfor er det en drøm, at jeg nu kan tage næste skridt videre fra gokart til racerbil”, siger Bastian Buus til spørgsmålet om hvad der driver ham.
Bastian Buus til en afdeling af det Tyske Mesterskab i 2019, hvor han sluttede som nr. 4.
Hvordan man konverterer fra gokart til fuldblods racerbil
I 2019 har sæsonen udelukkende været koncentreret omkring international gokart, men tilbage i 2017 vandt Bastian Buus Danmarks største motorsports præmie, nemlig en fuld sæson i en dansk bygget racerbil, hvor han i sæsonen 2018 og som kun 14 årig, deltog i 15 løb og stod øverst på skamlen i 9 af dem. Så lidt erfaring med racerbil har den unge Koldingenser, men der er langt fra Padborg Park og Jyllandsringen, til de 6 store internationale Formel 1 baner, som han skal udfordres på i 2020.
Europæisk GT4 skal køres på banerne Silverstone i England, Paul Richard i Frankrig, Zandvoort i Holland, Spa-Francorchamps i Belgien, Nürburgring i Tyskland og sidste Hungaroring, Budapest i Ungarn, så der bliver meget rejsetid, især når det er et krav, at man skal træne på alle baner inden der køres løb. Så det betyder som minimum 12 udenlands rejser her i 2020 sæsonen.
Bastian Buus til start på Casteletto banen i Italien, World Series Karting 2019.
At det blev Porsche, var en tilfældighed
Springet fra gokart og til racerbil er altid en udfordring, da der er mange gokart kørere der ønsker at gå i samme retning. Bastian har dog altid haft ambitionen og det har gjort, at de valg der er taget undervejs, har haft målet om at blive professionel racerkører. Denne plan er lagt i samarbejde med DASU og Team Danmark, som han er tilknyttet til og hvor han i dag har personlige rådgivere hos Dansk Automobils Sports Union / DASU som følger hans karriere og valg ganske tæt.
Det er bl.a. også fra DASU´s rådgivning at valget faldt på at køre det højeste internationale niveau i gokart under FIA, samme forbund som også udskriver mesterskaberne for Formel1, WEC, Le Mans m.f., mesterskaber hvorfra vi blandt andet kender de danske racerkørere Kevin Magnussen og Tom Kristensen. Det er fra denne gokart serie, at man senere ser ca. 90% af de professionelle racerkørere i Formel 1 og andre racerserier, men at det lige skulle blive et Porsche team, kontra Aston Martin, Mclaren, BMW, Audi m.f., var mere en tilfældighed.
Til en afdeling af det Tyske mesterskab i karting, var Allied racing fra Tyskland på udkig efter nye talenter og benyttede en konkurrence i en racersimulator til formålet. Bastian Buus deltog i den test, som de fleste andre af de mere end 100 gokartkørere, og kom ud som weekendens absolut hurtigste, hvilket gav ham en invitation til shoot-out, den første weekend i december 2019.
Og herfra gik det stærkt, Bastian skulle igennem 2 dage konkurrere blandt 5 andre udvalgte racerkørere, om de to junior kontrakter i teamet, som var præmien efter de to dages konkurrence. ”Det gik over al forventning” siger Bastian, ”jeg kom ud som generel vinder og som nr. et på alle tre måleparametre, at have den bedste grundspeed, at være hurtigst til at tage imod læring og omstille sig og ikke mindst at være hurtigst på en enkelt omgang., så det var en helt perfekt weekend og shoot-out” siger Bastian med et smil.
Allerede weekenden efter, skulle evnerne fra gokart og simulator så omsættes til reallife, altså en rigtig fuldblods Porsche med ca. 400 heste og en topfart på 250 km/t, faktisk nøjagtig dobbelt hastighed i forhold til den gokart, som Bastian har kørt de sidste to sæsoner.
Det skete på en racerbane i det sydlige Portugal, helt præcist i Portimão ved Algarve kysten. Her var der 22 biler til test, hvoraf Allied racerteamet stod med deres 4 Porsche racere, 4 ingenører 8 mekanikere og en lang række andre hjælpere, blot for at holde drift i de 4 racerbiler i teamet.
Igen gik det helt fantastisk fortæller Bastian ”allerede efter 18 omgange lørdag eftermiddag, var jeg den hurtigste af de tre kørere og sådan fortsatte det i alle discipliner begge dage, så jeg var helt høj da jeg søndag aften steg ud af Porschen for sidste gang den weekend” Den overbevisende test imponerede da også teamet i den grad, at de allerede den efterfølgende uge, opgraderede det oprindelige tilbud om deltagelse i det Tyske mesterskab, til et tilbud om at køre med i den Europæiske serie og dermed EM.
”At det netop blev Porsche var altså lidt en tilfældighed, men det er jeg utrolig glad og stolt over, da der kan være stor fremtid i netop det racerbilsmærke med store og flotte traditioner som et af verdens bedste racerbilsmærker og med deltagelse af fabrikshold i mange store internationale racerserier, ikke mindst Le Mans.” siger Bastian Buus.
Til første test i en Porsche, Portimão banen i Portugal, december 2019.
Er der en plan B?
Kigger man indenfor på drengeværelset i Nr. Bjert, så er der ingen tvivl om hverken talent eller passion. Værelset er simpelthen dekoreret med 87 pokaler og de 42 af dem endda fra podiets øverste trin. Så det er en 16 årig ung mand som allerede har stor erfaring i at stå på podiet ”og sådan skal det også være i fremtiden” siger Bastian med glimt i øjet.
Til spørgsmålet om hvad planen er, hvis drømmen om at blive professionel racerkører ikke lykkes, svarer Bastian ”Der findes ikke en plan B, men jeg ved selvfølgelig godt at evner ved at racerrat alene ikke gør det og derfor har jeg også plan om at starte på International Business College i Kolding til næste år, men på et Team Danmark godkendt 4 årig forløb, så jeg kan planlægge og få tid til både at køre løb, teste og træne og blandt andet arbejde med sponsorpleje.
Selvom jeg er i den gunstige situation, at jeg er tilbudt en junior kontrakt til 2020 sæson, så er der stadig mange andre udgifter til rejser, hotel, mad, skader på racerbilen som er en del af gamet, men også noget som jeg selv betaler, så derfor er sponsorer og sponsorpleje en ligeså vigtig disciplin, som at træne og teste, ellers når jeg ikke mit mål om at blive professionel.
Lige nu går Bastian på Oure sportsefterskole i 10 klasse, hvor han har fået den ordning og aftale, at han kan holde fri til at deltage i de løb og test, som det kræver, samtidig med at han passer skolen og deltager aktivt i sport og aktiviteter.
Drømmen og fremtiden
Bastian har lagt en plan og for at deltage på dette niveau og i denne sport, er det vigtigt at planen er mere end blot et år ad gangen. Derfor stiftede jeg et selskab i 2017 med hjælp fra min far, som hedder Bastian Buus Racing IVS. Her er der både en karriere- og en forretningsplan som går frem på den anden side af 2025 og hvor slutmålet er en levevej som professionel racerkører i de største sportvognsserier i verden, som hedder GT3, WEC eller DTM.
Men lige nu er jeg faktisk 2 år foran planen da målsætningen om Europæisk GT4 oprindelig var 2022. Så jeg er godt på vej mod mine drømme og målsætning.
Men en personlig målsætning som jeg ikke har fortalt før er, at ligesom Kevin Magnussen er Roskildes lokale internationale racerkører og Tom Kristensen er det samme for Hobro, så er min at jeg vil bliver Koldings lokale internationale racerkører og sætter Kolding på motorsports Danmarks kortet, ligesom KIF har gjort for håndbolden og Kolding IF har gjort for fodbolden, slutter Bastian Buus samtalen.
Læs mere om: Bastian Buus |