(Foto: JJ Media)

Weekenden startede med træning lørdag formiddag, og her var banen stadig pletvis våd, efter regn mellem fredag og lørdag. Det gjorde at folk satsede meget forskelligt med dækvalg. Jan var en af de kørere, der var ude på tørvejrsdæk, men det betød også meget begrænset vejgreb i de første omgange af træningen. Det resulterede i 14. bedste tid, hvilket ikke just var prangende, men med flere kørere på regndæk foran sig.

Heldigvis var banen knastør til kvalifikationen, senere den samme dag. Holdet havde forsøgt sig med en helt ny opsætning på bilen, men den våde træning betød at det første ville være i kvalen, at de kunne se om det fungerede.

Den sorte Peugeot 208 med startnummer 33 var væsentlig anderledes at køre end normalt, men meldingerne over radioen fra Jan var egentlig positive – det var blikket på resultattavlen bare ikke. 13. hurtigste tid var bestemt ikke det som holdet havde håbet på, men det kunne der ikke ændres på, så det var bare at komme i gang med nogle overhalinger i søndagens første løb.

(Foto: JJ Media)

Søndag formiddag 11.40 gik de 5 røde lamper ud, og så gik kampene ellers i gang. Det varede dog kun halvanden omgang inden at der kom Safety Car på banen. Hurtigt kom meldingen over radioen til Jan – den mesterskabsførende er udgået! Så gjaldt det ellers om at holde hovedet koldt, hvilket ikke lykkedes for alle de andre kørere i feltet, så der kom endnu en Safety Car i det 15 minutter lange løb. Det gjorde også at der kun var fire minutters ræs tilbage, da løbet endelig blev givet frit igen.

Her var Jan hurtig på aftrækkeren, og fik overhalet 3 konkurrenter inden det ternede flag blev svunget. Den bedste mand blandt Oldboyskørerne – Yes. P9 generelt – hmm, det kunne have været rart med en otter, som så ville have resulteret i Pole til finalen.

Ikke lang tid efter blev den 8. plads en realitet, da en konkurrent blev fundet for let på vægten – og dermed Pole til sæsonens allersidste heat.

(Foto: JJ Media)

Jan fik ikke lavet verdens bedste start, så en enkelt konkurrent smuttede forbi i det første sving, men det lykkedes at holde fast i andenpladsen, på trods af massivt pres. Halvvejs i løbet, var han kortvarigt nede på 3. pladsen, men kom op på P2 igen, som han holdt fast i hele vejen til målstregen. Dermed var karrierens første generelle podieplads i hus, hvilket var en helt fantastisk afslutning på sæsonen.

Det blev også til endnu en sejr blandt Oldboyskørerne, men der var lige 6 point op til førstepladsen. Der skal lyde et tillykke til vinderen Jørn Vestergaard (ikke et familiemedlem, på trods af efternavnet), og tak for kampene gennem sæsonen. P2 er heller ikke så skidt i Oldboysmesterskabet, efter at være sluttet treer sidste år.

(Foto: JJ Media)

Jan Vestergaard sluttede på en 6. plads i det generelle mesterskab, med blot 22 point op til 4. pladsen. Og med 350 mulige point på en sæson, er det altså ingenting.

Jan vil gerne sende en kæmpe tak til mekanikerne, som har støttet op i både de sjove og hårde timer på racerbanen gennem 2019 sæsonen. Uden jer ville resultaterne ikke have været mulige.

JV Motorsport vil også gerne sende en tak til holdets sponsorer og støtter, for uden den opbakning, ville det ikke have været muligt at komme på asfalten, og opnå hele 4 pokaler i finaleweekenden.

Til sidst skal der også lyde en tak til banerne, og alle de frivillige kræfter, for uden jer, ville der slet ikke være nogen løbsweekender at hygge sig, og konkurrere i.

(Foto: JJ Media)

Planerne for 2020 står allerede mejslet i sten – endnu en sæson i Yokohama 1600 Challenge, hvor der skal satses på at køre førstepladsen i Oldboysmesterskabet i hus, og så forhåbentlig også en forbedring af slutresultatet i det generelle mesterskab.

Tak for i år – vi ses i 2020!

JV Motorsport