Rallycross 03/10/19
|
|
DM Finalen på Nysum Banen d 27/28. September var et ekstremt hårdt løb, som var udfordret at rigtig meget vand, men alligevel blev det et rigtig flot løb for Magnus….. desværre viser finalens resultat dog ikke helt den flotte indsats Magnus leverede hele løbet i gennem. |
I alle 4 kvalifikationsheat var han flyvende, og leverede hele tiden top3 tider i Super1600 klassen.
Startgridden til Finalen viste da også at der havde været rigtig god fart på hele dagen….Magnus starter P2 efter den hurtige VW kører fra Norge, Sandmo, som også endte med at blive Dansk Mester 2019.
Aftalen til finalen var klar, og Magnus laver også en kanonstart og kommer til første sving som 2`er efter Norske Sandmo, men får desværre så en påkørsel bagfra i første sving, som gør at han falder ned på 3. pladsen.
”Jeg vælger straks efter starten at trække ind bag Sandmo, og så hænge mig fast på den hurtige VW Polo, men desværre bliver jeg skubbet lidt bagfra, så jeg ryger en plads tilbage i første sving” siger en fustreret Magnus Dall, ” jeg vælger så at tage min Jokerlap på 2. omgang, i håbet om at få frit løb, men desværre giver det mig i stedet problemer senere i heatet” fortsætter Magnus.
Magnus kommer til at ”hænge” lidt efter Salte fra Norge i Opel Corsa, som desværre får en defekt ud på langsiden, hvilket gør at bilen går i stå, og Magnus har absolut ingen mulighed for at undgå en påkørsel, som ødelægger hele venstre forhjulsophæng og trækaksel, og dermed var Magnus parkeret midt på langsiden, og dermed ude at finalen.
”Rigtig rigtig ærgelig måde at slutte en DM Finale på, hvor alt ellers har fungeret og jeg har fået vist at jeg godt kan køre nogle gode tider, og være med helt fremme, men vi kommer stærkt igen” lover Magnus Dall.
Dall Racing
Læs mere om: Magnus Dall |