Det bliver bl.a. på vejene ved Valsølille og Borup, at Marco Gersager og Carina Møller skal køre (Foto: Jokum Tord Larsen)
”Rallycentrum bliver som mange tidligere gange Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor vi også skal køre en hastighedsprøve,” fortæller Marco Gersager. ”Derudover kommer der til at være tre andre hastighedsprøver i løbet. De ligger ved Skee nær Valsølille samt Magleskov og Valore, som ligger henholdsvis vest og øst for Borup. Og denne gang får vi virkelig fornemmelsen af at være på hjemmebane, for mange af teamets sponsorer har meldt deres ankomst og vil heppe på Carina og mig langs hastighedsprøverne.”
Inden Rally Roskilde indtager Marco Gersager og Carina Møller fjerdepladsen i klassen for de hurtigste, tunede tohjulstrukne rallybiler, og den placering vil makkerparret arbejde hårdt for at forbedre.
En punktering i forrige DM-rally har sat Marco Gersager og Carina Møller tilbage i DM-tabellen (Foto: Jokum Tord Larsen)
”Vi blev sat meget tilbage på grund af en punktering på den sidste hastighedsprøve i det forrige løb i Sorø. Det betød, at vi rykkede fra tredje- til fjerdepladsen i stillingen,” siger Marco Gersager.
”Kampen er hårdt og tæt i klassen, og det bliver svært at avancere. Mens mange af vores konkurrenter har kørt med deres biler i flere år, har Suzukien været ny for os i år. Jeg har skullet lære en ny bil at kende og finde et setup, der passer mig. Det har taget tid, men samtidig har vi også været uheldige at løbe ind i problemer som f.eks. punkteringen i Suzuki Rally Sorø. Nu gælder det om at få et godt og problemfrit løb i Roskilde, så vi kan score gode point til kontoen.”
GM Motorsport
Læs mere om: Marco GersagerRoskilde21/09/19 - Roskilde - DM Rally |