Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DS3 Cup

Sevel sejrer ved Grand Prix Danmark

DS3 Cup 
08/09/19 

DS3 CupJacob Sevel kan skrive sæsonens anden heatsejr på sin pointscore efter han sejrede i søndagens finale i DS3 Cup ved Grand Prix Danmark.
 

Grand Prix-weekenden fik en dårlig start for hele serien, som lørdag blev ramt af et alvorligt massesammenstød, som kostede i alt ti biler deltagelsen i søndagens løb.

Flere teams kastede sig ud i en stor indsats for at redde resterne, men måtte desværre give fortabt i løbet af natten til søndag. Det gælder blandt andet Mads Frederiksen og MF Racing, som tog hjem og forsøgte at få en kørbar bil klar.

Også søndagens finalevinder var en tur hjemme på værkstedet - en lang lørdag aftens arbejde for CMD Motorsport og Jacob Sevel skulle der til for at få den gule #666 tilbage på banen.


Kenn Bach havde tidligt et sammenstød med Jaakko Louhi. Det kostede nordjyden en strafbane.
(Foto: Morten Kimer)

Ovenpå det store crash er alle 11 implicerede i øvrigt meldt ok. Mesterskabets førende kører, Thomas Faraas, var på hospitalet i nogle timer efter crashet, men blev lørdag aften udskrevet.

Blandet felt

Ovenpå lørdagens uheld skete der et skred i tidsplanen, og derfor måtte det stærkt reducerede felt på i alt seks biler dele bane med Supercuppen.

Henrik Pedersen startede løbet på pole position foran Linda Vekka, og sidstnævnte tog indledningsvist føringen. Nede fra henholdsvis fjerde og sjette position rykkede Kenn Bach og Jacob Sevel hurtigt frem i rækkerne.


Jacob Sevel var med i det store crash lørdag, men fik bilen gjort klar igen. Der er overarbejde til rigtig mange teams frem mod årets finale, der køres næste måned.
(Foto: Morten Kimer)

Sevel nåede frem i føring og kunne hurtigt få slået et pænt forspring, mens Kenn Bach blev hindret en del undervejs. Et sammenstød med Jaakko Louhi blev takseret til en strafbane, som alt i alt kostede Bach muligheden for at kæmpe med om sejren til slut.

Undervejs leverede både Jaakko Louhi og Jostein Kongsgård god fight - bedst gik det for Kongsgård, som med en tredjeplads tog sæsonens første podie efter at have forsvaret sig mod Kenn Bach i lang tid.

Insight Racing


Læs mere om:
  • Jacob Sevel Andersen
  • Jyllandsringen
  • 08/09/19 - Jyllandsringen - DS3 Cup
  •