Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 3

Pole Position blev weekendens højdepunkt for Christian Lundgaard

FIA Formula 3 
08/09/19 

Christian Lundgaard satte sin Formel 3 racer fra ART Grand Prix på en flot pole position, da kvalifikationen til sæsonens syvende afdeling blev afviklet på højhastighedsbanen Monza i Italien
 

I et felt på 30 biler var der kamp om positionerne, da kvalifikationen blev afviklet fredag. Alle ønskede at finde en konkurrent, at kunne ligge bagved, da man på de lange langsider kan hente masser af tid, ved at få brudt vinden af konkurrenten foran. Det udviklede sig til kaotiske scener i de sidste minutter af kvalifikationen, da flere kørere satte farten betragteligt ned for at placere sig korrekt. Det betød, at løbsledelsen sluttede kvalifikationen 3 minutter før tid, da flere farlige situationer opstod med store hastighedsforskelle mellem bilerne, hvilket efterfølgende gav straffe til hele 17 kørere. Inden da havde Christian Lundgaard dog sat hurtigste tid og fik pole position til løb et og blev dermed den eneste kører i feltet, der har kørt sig til pole position to gange.

Christian Lundgaard fik ikke den bedste start, da løb et blev sat igang lørdag formiddag. Han var treer ved indgangen til den første chikane, men med intelligent kørsel formåede han at komme ud som toer. På tredje omgang satte han et angreb ind på førende Lirim Zendeli og kom i front. Men på den efterfølgende langside svarede Zendeli igen og gik på indersiden af Lundgaard, der holdt sig på ydersiden i Parabolica. Zendeli kunne dog ikke holde linjen gennem svinget, og med Lundgaard allerede presset ud på banens run-off, ramte Zendelis bagdæk danskerens frontvinge. Det gav en punktering til Zendeli og ødelagde Lundgaards frontvinge, hvilket gav et pitstop til danskeren. Lundgaard faldt tilbage på en placering som nummer 25, hvorfra han, med hjælp fra en safetycar, avancerede 10 pladser til en placering som nummer 15.

Søndagens løb blev afviklet med regnvejrsdæk på en våd bane og her kørte Lundgaard et flot løb, men sluttede på niendepladsen, kun 0,067 sekund fra den sidste pointgivende placering.

"Det er skuffende, ikke at få point med fra Monza efter at have haft pole position" siger Christian Lundgaard. "Det var en meget lille kontakt, der fik store konsekvenser og ødelagde resten af weekenden for mig. Jeg kan jo godt forstå, at Zendeli kæmper alt hvad han kan, for at få en sejr, men jeg forsøgte at undgå ham, da han kom indenom igen. Men han kommer meget langt ud og selvom jeg forsøger, at trække længere ud snitter jeg lige nøjagtig hans bagdæk og det ødelagde løbet for os begge, samtidig med at det også gav en dårlig startplacering til søndagens løb. Så selvom jeg fik kørt en masse godt ræs, så var det langtfra det resultat jeg skulle have haft med hjem".

Næste løb for Christian Lundgaard er sidste afdeling af Formel 3, der afvikles på Sochi i Rusland den 27.-29. september.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • ART Grand Prix
  • Monza
  • 08/09/19 - Monza - FIA Formula 3
  •