”Jeg skal køre i Team Hyundai Denmarks i30-racer,” fortæller Marco Gersager. ”Tidligere på året havde jeg lejlighed til at teste racerbilen for teamet på Sturup Raceway, og det skabte grundlaget for, at teamet også skulle være med, når TCR Scandinavia kører sit første løb på en dansk bane.”
I den kommende weekend sidder Marco Gersager bag rattet af Team Hyundai Denmarks TCR-racer. (Foto: Team Hyundai Motorsport)
TCR er en på danske baner ny klasse. Der findes dog flere biler herhjemme, der er bygget op efter TCR-reglementet, men de har alle deltaget i forskellige klasser. Men ved weekendens GP Denmark på FDM Jyllandsringen kommer de til at dyste på lige fod i et fælles felt.
”Jeg glæder mig virkelig meget til at køre Grand Prixet i bilen,” siger Marco Gersager efter at have tilbragt en testdag på Padborg Park bag rattet af den sorte og grønne Hyundai i30. ”Det er en rigtig racerbil, som styrer utrolig godt og har masser af power.”
Marco Gersager glaeder sig til at skulle deltage i TCR Scandinavia. (Foto: Jokum Tord Larsen)
Team Hyundai Denmark har hidtil anvendt bilen i langdistanceløb i ind- og udland, hvor Søren Jönsson og Jan Engelbrecht har styret den over de lange, udmarvende løb. Nu gælder det GP Denmark, hvor der står sprintløb på programmet.
”Jeg er glad for, at Søren og Jan har givet mig muligheden for at køre bilen. Det er en anerkendelse, jeg er glad for, og som jeg vil gøre mit yderste for at leve op til i de to sprintløb, som venter,” siger Marco Gersager. ”Efter onsdagens testdag føler jeg mig godt dus med bilen, men nu gælder det så Jyllandsringen, hvor jeg ikke har kørt løb før.”
Onsdag testede Marco Gersager weekendens racerbil. (Foto: Team Hyundai Motorsport)
GM Motorsport Læs mere om: Marco GersagerJyllandsringen08/09/19 - Jyllandsringen - TCR Scandinavia |