Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Næsten som en ny sæson for Pilgaard

DTC 
04/09/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipNår den anden halvdel af MASCOT Danish Thundersport Championship 2019 sæsonen bliver skudt i gang på FDM Jyllandsringen, bliver det næsten som en ny sæson for Casper Pilgaard.
 

Det er nemlig meget tæt på 3 måneder siden, at den 21-årige racerkører fra Ryomgård sidst sad i den Mercedes-lignende V8 racer med startnummer 15 på siden. MASCOT DTC kalenderen i 2019 er nemlig opbygget på den spøjse måde, at der skulle køres 3 løb inden sommerferien, og i løbet af den næste måned, skal de resterende 4 afdelinger køres.


(Foto: JJ Media)

Forårssæsonen gik godt for Pilgaard Motorsport holdet, som er tilknyttet FDM Talent programmet. Holdet debuterede i MASCOT DTC klassen til denne sæson, hvilket altid ville være en svær debut mod de hold, der har mere end en håndfuld sæsoner i bagagen.

Men med nogle fælles testdage i FDM Talent programmet, hvor Casper har haft bl.a. Ronnie Bremer som sparringspartner, gjorde at han kørte sig til et generelt podie allerede ved debuten, og sidenhen er det blev til adskillige sejre blandt Rookie-kørerne.

Så efter 3 afdelinger indtager han 5. pladsen i mesterskabet, kun få point efter 4. pladsen. Pilgaard fører både U23 samt Rookiemesterskabet, men der kan bestemt ikke slappes af, da konkurrenterne står på spring, til at overhale djurslændingen, hvis de får muligheden.

Der kommer ekstra konkurrenter på banen denne weekend, hvor den svenske V8 Thunder serie også kommer på besøg, og skal køre med i samme løb som alle de danske MASCOT DTC kørere.

Og som om det ikke er nok, så er weekendens løb ved Grand Prix Danmark arrangementet også en dobbeltafdeling, hvilket betyder at der køres en fuld pointgivende afdeling lørdag, hvorefter det hele starter igen søndag formiddag.


(Foto: JJ Media)

Der er som altid mulighed for at følge med på tv, hvor TV2 Sport sender direkte lørdag eftermiddag fra 12.30 til 15.00, mens der bliver sendt forskudt søndag aften, fra 20.05 til 22.10. Har man et TV2 Play live abonnement, så skulle det også være muligt at følge det der.

Men, som altid er det bedst at se motorsport ude på banen, så fat solbrillerne og kør til FDM Jyllandsringen – ikke kun søndag, men også meget gerne lørdag, da der som tidligere nævnt, er fuldt program for Casper Pilgaard begge dage.

Tidsplanen for løbsweekenden er som følger (med forbehold for eventuelle ændringer):

Fredag
Træning 1 15.20 (lang bane)
Træning 2 17.20 (kort bane)

Lørdag
Kvalifikations løb 1-4 11.10 (kort bane)
Kvalifikations løb 5-8 13.00 (kort bane)
Finalen 14.10 (lang bane)

Søndag
Buskørsel / Warm Up 10.05
Kvalifikations løb 1-4 10.55 (kort bane)
Kvalifikations løb 5-8 14.00 (kort bane)
Finalen 15.15 (lang bane)

Pilgaard Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Casper Pilgaard
  • Jyllandsringen
  • 08/09/19 - Jyllandsringen - DTC
  •