Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formula 3

Turbulent weekend

Formel 3 
03/09/19 

To hurtigste tider i tidtagning og en anden hurtigste tid lovede godt for Frederik Vesti’s 5. afdeling af mesterskabet i Formula Regional European Championship på italienske Imola i den forgangne weekend. Men det blev lidt mere spændende i de i alt 4 løb, end unge Vesti havde forestillet sig!!
 

At der for første gang i år skulle afvikles hele 4 løb, skyldtes et aflyst løb i Rom i maj måned. Her havde Vesti kvalificeret sig til at skulle starte som nr. 2.


(Foto: Thomas Suer)

”36 grader i solen og asfalttemperaturer på over 50 grader udfordrede alle os kørere maksimalt. Men jeg havde særligt problemer med mine starter og lidt for meget hjulspind. Det lykkedes os ikke helt at knække koden. Desuden havde jeg et kobling problem, der betød, at 4. løb kunne have været tabt, inden det overhovedet kom i gang, fordi koblingen satte helt ud. Men jeg fik heldigvis kørt race til grænsen, da jeg først kom i gang!”


(Foto: Thomas Suer)

Hurtigste omgangs tider og en stålsathed fra Vesti gav en opvisning, man som tilskuer sjældent vil glemme. Vesti’s overhaling af brasilianske Enzo Fittipaldi i race 1 og af engelske Olli Caldwell i race 2 fik den australske speaker helt op af stolen! Men man vil heller ikke glemme to straffe, der satte en dæmper på begejstringen.

”3 sejre og en tredje plads var efter søndagens sidste løb vekslet til 1 sejr, 2 tredjepladser og en sjetteplads. I race 3 mente dommeren, at jeg bevægede mig for meget fra side til side, inden genstart efter en safety car. Noget vi altid har måtte gøre i et forsøg på at holde dækkene varme og aldrig er blevet straffet for. En briefing forud for løbet slog fast, at vi ikke måtte lave radikale udsving til fare for nogen. Det mener jeg ikke, jeg var, men en udmelding, der kan fortolkes forskelligt. Dommeren gav mig 5 strafsekunder, hvilket betød jeg måtte bytte min sejr ud med en tredjeplads. Lignende episoder skete over weekenden, men uden straf til de involverede. Den skal man lige sove på!”


(Foto: Thomas Suer)

Trods en ødelagt kobling viste sidste løb en totalt overlegen Vesti. En fejlkendelse fra dommeren, som undervejs giver en 10 sekunder straf, bliver efter løbet ændret til 25 sekunder. En påkørsel af en konkurrent, hvor flere kørere i den intense dyst overser et gult flag, betyder hård opbremsning fra flere - og Vesti påkører en konkurrent bagfra.


(Foto: Thomas Suer)

”Jeg vidste undervejs, at jeg blev straffet, men det satte mig bare endnu mere op. Og det gav pote. At jeg kunne indhente en straf på 10 sekunder og alligevel vinde er en af de følelser, der giver enorm styrke til fremtidige løb!! At straffen, efter jeg havde været på podiet, blev ændret til 25 sekunder, lever jeg med. For indtil målflaget blev givet kørte jeg mit livs nok hurtigste race”.

Med et forspring på nu 75 points ned til Enzo Fittipaldi går Vesti nu ind i årets sidste testforberedelser. Næste uge gælder det Barcelona og ugen efter 6. afdeling af mesterskabet på samme bane.

Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  •