Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24H Series

Perfection Racing kæmpede sig til en andenplads

24H Series 
01/09/19 

Perfection Racings deltaelse i Creventics 24 timers løb i Barcelona kan deles op i to dele. En optakt til selve løbet, hvor uheldene nærmest raslede ned over teamet, og så et løb, der næsten var modsat. Men helt uden problemer var løbet dog ikke, selv om resultatet - en andenplads i klassen - ikke sladrer om det helt store kvaler.
 

Teamets optakt til løbet bød mekanikerne på meget natarbejde, da først man fandt en fejl på en støddæmper og dernæst fik problemer da man - som et forebyggende træk - ville sætte et nyt bagtøj på bilen. Det lykkedes dog de hårdt arbejdende mekanikere at finde en løsning og en frisk Ginetta G55 stod klar til de 4 kørere - René Rasmussen, Tommy Laugesen, Michael Klostermann og Claus Klostermann - til starten lørdag præcis kl. 12:00.

De første mange timer gik glimrende for teamet. Man var ikke de absolut hurtigste i klassen, men spredningen imellem de 4 kørere var ikke så stor, som hos de andre teams, og derfor var Perfection Racing konkurrencedygtige på den lange bane.


Perfection Racing Ginetta.
(Foto: Henning Smed)

Det gik lige til efter omkring 10 timer, hvor en påkørsel ødelagde en sporestang i bagenden og bilen måtte slæbes i pit. Reparationen var dog hurtigt ordnet, og da de øvrige teams i klassen også ramte problemer, betød det at ud på natten var Perfection Racing pludselig i spidsen af klassen.

Det var dog kortvarigt, men det lykkedes for teamet at holde trit med den førende bil, som ikke kunne trække afgørende fra. Man var altså klar til at slå til i tilfælde af uheld, men det blev Perfection Racing, som først måtte utilsigtet i pit. Denne gang var det et solo-uheld, da venstre forhjul forlod sin post midt i det hurtige sving 4 på banen.

Ved et utroligt held snittede bilen kun barrieren ganske let og skaderne var minimale og hurtigt repareret. Men, var fyldt op med grus og sand, som var trængt ind overalt i hulrum og andre besværlige steder. Man måtte i gang med at afmontere bundplader, beskyttelsesnet og diffuseren for at kunne komme til at få gruset ud og det tog om ikke en evighed så dog mere end en time.


Perfection Racing havde en del uønskede pitstops om natten.
(Foto: Henning Smed)

Ethvert håb om en sejr var derfor bristet og bagfra kom konkurrenterne hurtigt. Men de blev også ramt af problemer/afkørsler og nåede derfor aldrig helt op. I stedet kunne Perfection Racing øge sit forspring imod slutningen, hvor det omkring halvanden time før målflaget lå fast at andenpladsen var hjemme uanset hvad - og det kunne iøvrigt heller ikke blive til mere end det.

Efter nu at have fuldført løb i Padborg i sidste uge og Barcelona i denne uge mangler nu kun Grand Prixet på Jyllandsringen i næste weekend, for at teamet har fuldført sit lille, private Triathlon. Ginettaen er blevet lidt arret i Barcelona, med teknikken har klaret de 24 timer fint, som mon ikke sidste del også fuldføres?

Perfection Racing

Henning Smed

Læs mere om:
  • Claus Klostermann
  • Michael Klostermann
  • Rene Rasmussen
  • Tommy Laugesen
  • Perfection Racing
  • Circuit de Catalunya
  • 01/09/19 - Circuit de Catalunya - 24H Series
  •