Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA GT4 European Championship

GT4 European rundes af på Nürburgring den kommende weekend

FIA GT4 
30/08/19 

FINALE-TID på Nicolajs hjemmebane
Weekenden den 30. august til 1. september står på finalen i GT4 European. Nicolaj Møller Madsen er klar til at give den alt, hvad han har - især fordi han rejser til Nürburgring med 116 oplagte sponsorer og gæster. Løbet foregår nøjagtig som de foregående - test torsdag og fredag, Qualifying og Race 1 lørdag og afsluttende Race 2 om søndagen.
 

"Vi tror på, at en top tre er mulig. Det er ingen hemmelighed, at der skal gå ret meget galt for vores konkurrenter, hvis vi skal hive mesterskabet hjem igen i år, men jeg vil virkelig gerne give mine gæster en podieplads. De er rejst med fra Danmark for at støtte og heppe på mig. Det er en fantastisk følelse", fortæller Nicolaj.

Sammen med de 116 sponsorer og gæster har Nicolaj også taget sin videomand med, så der endnu engang vil være Vlog under hele løbet. Både på testdagene og selvfølgelig hele weekend. Det betyder, at det vil være muligt at følge med bag kulissen og komme helt tæt på GT4 European og Nicolaj.

"Det har været spændende at tage folk med behind the scenes i år. Det har vi gjort lige fra årets første løb, og vi har fået en fed respons på det. Jeg er enormt taknemmelig for at have haft Kasper, manden bag Frame2Film, med mig til alle mine løb i år. Det hele har været meget professionelt, og jeg kan helt sikkert stå inde for, hvordan min sport og jeg selv fremstår. Nu glæder jeg mig bare til at runde året af med stil, og give den alt, hvad jeg har på banen i weekenden", udtaler Nicolaj.

Vloggen vil komme online på Nicolajs Youtube-kanal og Facebookside hver aften. Du kan besøge Youtube-kanalen her.

Qualifying sker lørdag kl. 11.25, Race 1 samme dag kl. 16.50 og Race 2 søndag kl. 11.20. Det hele vil blive vist live på www.gt4series.com.

Løb på Nürburgring:
Qualify 1 - Køres af Cedric
Qualify 2 - Køres af Nicolaj
Race 1 - Startes af Cedric
Race 2 - Startes af Nicolaj


Status på mesterskabet:
Mercedes nr. 4 - 142 point
BMW nr. 25 - 136 point
McLaren nr. 14 - 120 point
BMW nr. 8 - 98 point
Audi nr. 1 - 96 point (Nicolajs team)

Phoenix Racing


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Nürburgring
  •