Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Int. Formel klasser

Christian er klar til at indtage Portland

Int. Formel racing 
23/08/19 

Så er det tid igen til at kravle i racerbilen for Christian Rasmussen. Denne gang er det Portland International Raceway der står for tur.
 

Lad os være ærlige - Christian har momentum i øjeblikket, og det skal udnyttes til at levere endnu et topresultat i Portland. Helst to sejre, men podieplaceringer er det officielle mål.

Christian har haft en god mini-ferie, der dog mest har budt på hårdt arbejde med skolebøgerne. For når man er Team Danmark Talent er det ikke altid at man kan være til stede når eksamen foregår. Derfor har Christian haft en aftale om at tage eksamen her i løbet af august. Han kan nu med god samvittighed tage huen på hovedet, for nu er de sidste eksamener bestået, og med fine resultater.

Med flueben ved de boglige udfordringer har Christian vendt fokus fuldstændig mod den resterende del af sæsonen i USF2000. Her ligger han på en øjeblikkelig 5. plads, med ét point til 4. pladsen og 9 point til 3. pladsen. Matematisk er der 122 point der kan hentes, men der er jo også andre der vil kæmpe om topplaceringerne.

Christian og teamet ser det som en god mulighed at kunne ende på en 3. plads i mesterskabet, og et drømmescenarie vil være en 2. plads. Det kræver at alt går vores vej. Christian kan holde fuld fokus på at køre race de sidste 2 løbsweekender, og er derfor ikke presset af skoleopgaver. Dertil kommer at han skal holde sig fri af uheld, og at de fire foran ham ikke får alt for meget held.

Der kan laves mange statistikker, hvilket amerikanerne er ret glade for. Men når alt kommer til alt, så handler det om dagsformen. Christian og teamet er klar og vi kender Christian godt nok til at vide, at han er mand for at fuldføre opgaven. Han har bevist at han kan køre virkelig stærkt og at han har modet til at lave de manøvrer der skal til for at vinde løb. Så nu glæder vi os alle til weekenden, hvor det for alvor bliver spændende.

Som sædvanligt er der livetiming og livestreaming på denne adresse: https://www.usf2000.com/results/live-timing

Tidsplan for weekenden:

29/8-2019
18:00-18:45 Test Session 1
20:45-21:30 Test Session 2
23:30-00:15 Test Session 3

30/8-2019
21:35-22:00 Træning
02:10-02:30 Kvalifikation for Race 1

31/8-2019
18:05-18:25 Kvalifikation Race 2

01:30-02:10 Race 1

1/9-2019
01:15-01:55 Race 2

Husk at kigge med, hvis I er vågne. Ellers vil der naturligvis komme opdateringer på Facebook, Twitter og Instagram i løbet af weekenden.

Christian Rasmussen Racing


Læs mere om:
  • Christian Rasmussen
  • Portland Int'l
  •