Magnus Madsen er den førende i OK MOBIL 1 LEGEND CAR 2019, men han er tæt forfulgt især af Mads Skov Pedersen, og derfor står der rigtig meget på spil i det spektakulære Night Race.
Magnus Madsen (Foto: Motorsporten.dk)
Efter mødet med betonbarrieren på Bellahøj har Magnus Madsen været nødsaget til at finde en ny bil, som er en brugt fra Lars Ebbesens Legend-lager. Og det er den bil, som endnu ikke har den fart, som Magnus Madsen har brug for. Derfor er hans mekaniker på overarbejde.
Jacob Ommen vil så gerne med op på podiet i oldboys-klassen, og derfor investerede han også i en ny bil forud for denne sæson, men endnu er kører og bil ikke blevet helt gode venner.
Jacob Ommen - her forrest (Foto: Motorsporten.dk)
- Den mangler trækkraft på langsiden, forklarer Sønderjyllands svar på Toto Wolff, Lasse Sell.
Onsdagens forberedelser betyder dog, at både Magnus Madsen og Jacob Ommen har gode muligheder for at sidde i en ønskebil på lørdag, når de bliver en del af den store motorsportsfestival på Padborg Park, hvor Legend-feltet starter i solforstærket dagslys og slutter med lys på i det begyndende nattemørke.
OK MOBIL 1 LEGEND CAR
Poul Erik Thomsen
Læs mere om: Padborg Park24/08/19 - Padborg Park - Legends Car Cup |