Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Blancpain GT Endurance Series

Verdensmester Michael Christensen klar til 24 timers løb på Spa

Blancpain GT
Endurance Series 

25/07/19 

Verdensmesteren i GT sportsvognsracing Michael Christensen er en travl herre. Ugen efter han sikrede sig VM titlen ved 24 timers løbet på Le Mans stillede han til start ved 24 timers løbet på den berygtede Nürburgring. Nu, lidt over en måned efter, stiller han igen til start i et 24 timers løb, denne gang på den udfordrende grand prix bane Spa i Belgien.
 

Løbet, der afvikles i den kommende weekend, er ikke en del af VM serien, men Michael Christensen er udlånt af Porsche til kundeteamet GPX Racing, der er nye på Spa. I den flotte Gulf-bemalede Porsche 911 GT3 R med startnummer 20 får Michael Christensen selskab af hans VM vindende makker Kevin Estre samt tidligere medkører og verdensmester Richard Lietz.

70 biler er til start i 24 timers løbet, hvor intet mindre end 11 forskellige bilmærker er repræsenteret. Blandt favoritterne er biler fra Porsche, Mercedes, Lamborghini, Ferrari, Audi og Aston Martin. Michael Christensen er ikke eneste dansker i det store felt. I det stærke felt er også Christina Nielsen i Mercedes-AMG GT3 #43, Dennis Lind i Lamborghini Huracan GT3 #563, Mikkel Jensen i BMW M6 GT3 #34, Benny Simonsen i Porsche 911 GT3 R #16 og Nicki Thiim i Aston Martin Vantage AMR GT3 #97.

Michael Christensen kommer direkte fra Barcelona, hvor han sammen med Porsche fabriksteamet har testet den helt nye Porsche 911 RSR som han og Kevin Estre skal bruge til at forsvare VM titlen når den nye VM-sæson starter på Silverstone i den første weekend i september. Men i weekenden stiller de til start i en Porsche 911 GT3 R, hvor han og de to øvrige fabrikskørere skal hjælpe GPX Racing, der har base i Dubai, når de skal køre deres første Spa 24 timers løb.

"Spa er altid en fed bane at køre ræs på" fortæller Michael Christensen forud for løbet. "Når det er sagt, så må jeg indrømme, at jeg endnu ikke ved, hvor meget vi skal forvente os af weekenden. GPX Racing er et nyt kundeteam hos Porsche og har ikke tidligere erfaring fra 24 timers løbet på Spa. Men med tre Porsche fabrikskørere viser de, at de er seriøse og vi er her selvfølgelig for at være med i front. Vi kan bidrage med en masse til taktik og opsætning og ellers må vi tage udfordringerne som de kommer. Men jeg håber da vi kan overraske og være med helte fremme, når vi nærmer os de sidste timer af løbet".

"Total 24 Hours Of Spa" starter lørdag den 27. juli kl. 16.30 og kan følges via livestreaming på total24hours.com eller på Eurosport.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Spa-Francorchamps
  • 28/07/19 - Spa-Francorchamps - Blancpain GT Endurance Series
  • 28/07/19 - Spa-Francorchamps - Intercontinental GT Challenge
  •