Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Blancpain GT Series Asia

Succes i Japan: Christina Nielsen sikrede podieresultat med Mercedes-AMG på Fuji

Blancpain GT
Series Asia 

08/07/19 

Stærk weekend for Christina Nielsen, som sammen med Mercedes-AMG-teamet Craft-Bamboo Racing sikrede en tredjeplads i fjerde afdeling af det asiatiske Blancpain-mesterskab på Fuji.
 


(Foto: Christina Nielsen Racing)

Christina Nielsen hentede endnu et trofæ hjem til samlingen, da hun sammen med Darryl O'Young og resten af Craft-Bamboo Racing kørte over målstregen på en tredjeplads i søndagens Blancpain-løb på den japanske Formel 1-bane Fuji.

– Suverænt arbejde af hele teamet. At vi kunne starte på en 14. plads og slutte på podiet, skyldes især, at teamet havde arbejdet benhårdt med at give os en optimal version af vores Mercedes-AMG GT3. Vi har kæmpet meget med dæksliddet her på Fuji, men efter lørdagens løb lavede vi nogle ændringer, som gav os en meget bedre bil at battle med søndag, lyder det fra Christina Nielsen.


(Foto: Christina Nielsen Racing)

Også i lørdagens løb leverede Christina Nielsen en formidabel indsats, da hun efter at have startet på en niendeplads kæmpede sig godt op gennem feltet, før hun blev påkørt af en konkurrent. Kontakten pådrog bilen så megen skade, at det var umuligt for Nielsen og O'Young at bevare den høje fart, og duoen sluttede her på en skuffende 13. plads.

– Det var helt klart en af de bedre weekender indtil nu. Der er ingen tvivl om, at vi kæmper i et af verdens hårdeste GT3-mesterskaber, og at slutte på podiet i dét her felt og på en bane, som jeg aldrig har kørt på, føles som en sejr. Vi skal have flere af dén her slags weekender, siger Christina Nielsen.


(Foto: Christina Nielsen Racing)

Næste udfordring for Christina Nielsen og Craft-Bamboo Racing er femte afdeling af Blancpain GT World Challenge Asia den 3.-4. august i Sydkorea. Inden da skal Nielsen dog udforske et af verdens mest berømte racerløb, når hun sammen med britiske Strakka Racing stiller op til 24-timersløbet på Spa-Francorchamps den 25.-28. juli.

CHRISTINA NIELSEN RACING


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Fuji
  • 07/07/19 - Fuji - Blancpain GT Series Asia
  •