Jean Todt:
"Man kan med sikkerhed godt sige at det ikke var en helt almindelig dag på kontoret. Ikke bare fordi det årets første Grand Prix dag, men også fordi det er første gang vi tager de nye regler i brug angående de forskellige kvalifikationsrunder. Alt har endnu forløbet som vi forventede. F2002 og Bridgestone dækkene har vist sig at være konkurrencedygtige, men det havde vi også regnet med, da de andre teams heller ikke er helt klar med deres nye modeller."
(Foto: Ferrari)
Rubens Barrichello:
"Det var en rigtig god dag for mig, også selv om det var den første gang vi brugte de nye regler. Vi brugte morgenens frie træning på at finde det rigtige set-up og de rigtige dæk. Selv om der ikke er så meget tid til at finde den rigtige kombination, så syntes jeg at teamet gjorde et godt stykke arbejde. At være den hurtigste kører på årets første dag, giver én et moralsk spark bag i, også selv om det ikke har den store betydning set i det store forløb. I morgen er det så den store prøve skal stå. Det er der vi skal se om vi har valgt den rigtige strategi, men jeg er fortrøstningsfuld, og er sikker på at det nok skal gå godt for mig og teamet."
Michael Schumacher:
"Jeg følte mig som dagens fejemaskine, da jeg var den første mand på banen I dag. Jeg fik alt snavset, så det var helt sikkert ikke en fordel at være den første mand på banen. Rubens kørte en rigtig god omgang, men jeg ser frem til i morgen, når det virkelig gælder, for så skulle banen gerne være end hel del renere end den var i dag. Jeg syntes at det er for tidligt at udtale sig om de nye regler angående kvalifikationen, så jeg vil først udtale mig når weekenden er ovre. En ting kan jeg dog sige, og det er, at det er lidt sært, at man kun kører en omgang og så skal vente forholdsvis længe for at se det endelige resultat af ens omgang."
Ross Brawn:
"Det er svært på nuværende tidspunkt at udtale sig om de nye regler. Vi kunne se at Michael havde det svært fordi han var den første mand på banen. P.g.a. støv og snavs på banen, blev hans tid også derefter. Til gengæld kørte Rubens en optimal omgang. Vi skal nu til at blive dus med de nye arbejdsforhold, og alle i teamet gør deres bedste for at alt falder i hak indenfor den tid vi har til at efterse racerne. Med Michael startende som nr. 17 og Rubens som sidste mand i morgen, så håber vi at den endelige kvalifikation falder heldigt ud for os. Begge kørere brugte den samme slags dæk, men for Michaels vedkommende, er det jo altid svært at være den første mand på banen, da man samler alt snavset op i sine dæk. Dækkene virkede perfekt i dag, og jeg er sikker på at vi har valgt de helt rigtige dæk til kvalifikationen og til selve løbet." Kunov Læs mere om: 09/03/03 - Albert Park - Formel 1 |