Middelmådig weekend for Kevin Verner |
Super GT Danmark V6 26/06/19
|
|
Weekenden på Ring Djursland blev ikke helt det Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg havde håbet på. Konkurrencen i weekenden viste sig dog at være benhård og så kan det være svært. |
|
Kevin Verner var nummer to i den første kvalifikation og gik videre til den anden kvalifikation, hvor han sluttede som nummer fem.
(Foto: Motorsporten.dk)
Allerede i kvalifikationen kunne man se hvor hård konkurrencen ville blive i weekenden. De første tyve biler var under et sekund fra hinanden og det er tæt.
Allerede i første løb viste det sig at kampen oppe foran var hård. I stedet for at melde sig ind i den hårde kamp og risikere skader på bilen, valgte Kevin at holde lidt igen og satte derfor en placering til og sluttede som nummer fem.
(Foto: Motorsporten.dk)
Med gode point på kontoen efter første løb, var taktikken lidt den samme til weekendens andet løb. Holde lidt igen og håbe på at vinde på de andres fejl og få bilen helt med hjem igen. Planen lykkes til dels, men satte igen en placering til og sluttede som nummer fem.
(Foto: Motorsporten.dk)
I weekendens finaleløb virkede planen. Fra en startplads som nummer syv udnyttede Kevin de andres hårde kamp oppe foran, hvor en konkurrent blandt andet blev kørt af. Da en konkurrent efter løbet blev diskvalificeret sluttede Kevin Verner som nummer 4.
(Foto: Motorsporten.dk)
"Man kan vist sige det var en middelmådig weekend som kunne have været bedre" sagde Kevin efter weekenden. Frem for at deltage i de hårde kampe, kom Kevin Verner hjem med en bil uden ridser og samtidigt lykkedes det at få sat nogle gode point ind på kontoen.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgRing Djursland23/06/19 - Ring Djursland - Super GT Danmark V6 |
|
| |