“Jeg starter i bilen, og formår at køre os op på en anden plads meget hurtigt - kun 1 sekund fra 1eren. Og sådan gik det rigtig godt, lige indtil en langsomkørende bil missede bremsepunktet og sendte mig af banen. Herefter måtte jeg i pit for at få tjekket bilen, som heldigvis var ok. Det kostede os lidt placering, men vi kom hurtig tilbage som P4”, fortæller Nicolaj.
Efter Nicolajs første stint er det Joonas, der skal i bilen. Han formår at holde placeringen, og det ser derfor fornuftigt ud. Da Jorg, den tredje kører på bilen, skal ud på sit første stint, sker der desværre en fejl grundet en misforståelse under pitstoppet, der betød, at tanken ikke blev fyldt op. Jorg løber derfor tør på banen, og må tankes op. Resultatet af dette er, at teamet nu er tre omgange bagud, og ligger nummer 9 i feltet.
“Så gik jagten ind! Jeg kom i bilen til et dobbeltstint, og kørte konsekvent hurtigste tid af alle GT4-biler og hentede derfor stille og roligt de forreste. Jeg kørte endda hurtigere end i selve quali-runden på gamle dæk og i trafik. Der var altså bare fart på. Jeg havde et fantastisk dobbeltstint, imens det stadig var lyst - det var hårdt, varmt og fedt”, forklarer Nicolaj om det videre forløb.
Så blev det de andre to køreres tur, inden Nicolaj kl 01.00 igen skulle i bilen til endnu et dobbeltstint. Grundet en fejl på bremsen forgik de 2,5 time uden ABS i mørke, og på Nürburgring er det en stor udfordring! Dog lykkes det Nicolaj at hente én omgang, så de nu lå nummer 6, med podiet som en mulighed... Blot 40 min efter Nicolaj kom ud af bilen, sluttede løbet for teamet, da en slange til turboladeren døde.
“Det er svært at sluge .. Et løb, der var næsten 14 timer gammelt, med så mange op- og nedture! Jeg fik vist min speed og var hurtigst af alle syv Aston Martin kørere, og stabilt hurtigste GT4-bil på banen, så det er jeg stolt af. Phoenix Racing vandt det samlede 24-timers løb, og jeg er så stolt af drengene og den familie der står bag den sejr! Næste år er jeg at finde i GT3-serien til 24-timers løbet - det skal lykkes”, afslutter Nicolaj.
Race Club | Nicolaj Møller Madsen Læs mere om: Nicolaj Møller MadsenNürburgring23/06/19 - Nürburgring - Endurance |