Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Djursland venter Momentum Racing

1600 Challenge 
23/05/19 

Denne weekend skal Momentum Racing endelig i aktion igen, når årets anden afdeling af Yokohama 1600 Challenge bliver kørt på Ring Djursland.
 

Teamet fra Stege stiller igen til start med Jens Kristoffersen og Oliver Rømer med deres respektive Peugeot 208 og 207 racere.

Holdet fik en god sæsonstart for en måned siden på Padborg Park, hvor vejret dog spillede teamet et puds i det første heat, der kostede Jens en del placeringer på grund af forkert dækvalg på en regnvåd bane. Han kom dog stærkt igen, og scorede værdifulde point til både det generelle mesterskab, men også Rookiemesterskabet. Aktuelt er han 5’er blandt Rookiekørerne, som er kørere med ingen eller begrænset erfaring på asfaltracerbanerne, samt en 16. plads i det generelle mesterskab.


(Foto: JJ Media)

Det ser bedre ud for Oliver, som aktuelt er 6’er i det generelle mesterskab, efter en 9. plads i det første løb, og en 6. plads i løb 2.

Derfor har han også en fordel over alle de foranliggende konkurrenter i mesterskabet, da han undgår at skulle have succesballast med i bilen. Lige netop Ring Djursland er en fordel at have så lidt vægt i bilen som muligt, da den kuperede bane kræver rigtig meget motorkraft for at komme op ad bakkerne.


(Foto: JJ Media)

Der er dog endnu en potentiel trussel fra vejrguderne, men det er alt for tidligt at sige, om den forudsagte mængde nedbør reelt kommer til at falde, eller om driver forbi banen, mens Momentum Racing er på banen.

Så hold øje med de to røde og hvide biler – Oliver Rømer i Peugeot 207 #31 og Jens Kristoffersen i Peugeot 208 #32 – når det går løs på Ring Djursland i weekenden. Der er en lille mulighed for at tv eventuelt viser heat 2, men ellers kan weekenden følges på www.raceresult.dk samt Momentum Racing DK på Facebook.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 08.50
Kvalifikation 13.30

Søndag
Løb 1 09.30
Løb 2 15.10

Momentum Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Jens Kristoffersen
  • Oliver Rømer
  • Momentum Racing
  • Ring Djursland
  • 26/05/19 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  •