Inden sæsonstart i Super GT klassen sidste weekend i april, udvider Frederik Nymark, med endnu en kalender fyldt med race i 2019.
Nymark Racing Esport er fra dags dato aktivt, og det er ikke kun for sjov, hvis man spørger Frederik selv.
“Vi er i 2019 og der må vi bare erkende, at esport bliver mere og mere populært og her skal jeg også være med. Team Flexlease Strøjer Tegl har også lige meldt, at de stiller et esport hold anført af tidligere DTC mester, Lasse Sørensen.
Jan Magnussen og Ronnie Bremer har også meddelt, at de stiller et esport hold, og tendensen er at spotte rundt ved de store teams i Europa. Det undertryk, skal jeg naturligvis være med på.” siger Frederik Nymark.
Esport inden for motorsport er ikke et nyt fænomen, da det i mange år har komplimenteret det rigtige race på asfalten, som et rigtig godt trænings supplement. Nu komplimenteres det altså, så der køres race på lige vilkår virtuelt.
“Vi kommer til at stille op i alt det vi har lyst til. Der er et hav af muligheder, og vi skal være der, hvor det sker. DASU ligger rammerne for et dansk mesterskab i sprint løb, hvor konkurrencen er super hård, og her skal vi være med” siger Frederik.
“Samtidig med det det, så kører EEWC (Endurance eracing world championship red.) et verdensmesterskab i langdistance, 24 timer på Le Mans, nøjagtig som på Le Mans, bare virtuelt i Danmark i år, til oktober. Her skal vi også være med.
Nymark Racing Esport stiller med et hold med en blanding af rigtige racerkører og et par super hurtige esport kører. Her at nævne det nyeste skud på Nymark Racing stammen, Noah Watt.
Med et nyt side projekt til Nymark Racing, kunne man godt fristes til at tro, at den unge midtjyde får nok at se til, men det er der allerede lagt en strategi for. “Jeg har naturligvis mit fokus et sted. Det er mit eget race og min egen racerbil. Esport delen er blot en tilkobling, hvor jeg har allieret mig, med nogle super kompentente folk, som i bund og grund driver det hele for mig. Jeg skal naturligvis selv køre med, der hvor det er muligt og der hvor det giver mening, men hele driften skubber jeg fra mig, så jeg kan holde fokus på min karriere i min rigtige racerbil” fortæller Frederik Nymark.
“Som Nymark Racing Esport kører vi naturligvis for at vinde. Vi skal være verdensmestre til EEWC og Vi går efter DASUs danske mesterskab i sprint løb, som begge dele er til efteråret. Det er vores klare ambition i teamet. Vi er et godt hold, med vinder mentalitet, men vi skal huske at have det sjovt, det er derfor vi gør det her” siger Frederik Nymark.
Følg med på Facebook for meget mere information
Nymark Racing Esport
Med venlig hilsen
Nymark Racing Esport
|