Vinteren igennem har teamet, i samarbejde med Lars Vendelbo Motorsport og College 360s Motorsportafdeling, ombygget den fabriksnye Suzuki efter alle forskrifter; Wiechers-sikkerhedsbur, Öhlins-undervogn, specialbremser, elektroniske brandslukning, datalogger med lagering af tekniske informationer eksempelvis ratudslag, støddæmpervandring, pedaltryk på gas og bremser og så videre.
Desværre skulle de sidste specialproducerede elementer vise sig at blive en udfordring for underleverandørerne.
I løbet af vinteren har teamets faste mekanikere også arbejdet på at gennemrenovere Peugeot'en, så den var klar til Classic Race Aarhus, og med en klargjort bil i værkstedet og få dage til sæsonstart, så var beslutningen let: Peugeot'en skulle (kortvarigt) køre DEC igen.
Når man ser bort fra ærgrelsen over Suzuki'ens fravær ved første løb, så er gensynsglæden med Peugeot'en stor. Desuden viser den nye teamsammensætning med den faste mekanikerstab, Lars Vendelbo og College 360 god synergi, og vi forventer at udvikle bilerne, eleverne og os selv på flere parametre.
Vi glæder os til at komme tilbage på banerne, og vi håber, at I tager med os.
God weekend!
Henrik Thomsen og Rasmus Pedersen
Følg teamet på facebook.com/syddjursracing
Læs mere om: Henrik ThomsenRasmus PedersenSyddjurs RacingPadborg Park28/04/19 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |