Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Australiens GP - Sauber preview

Formel 1 
05/03/03 

Det er et optimistisk Sauber team, der stiller op til årets første Formel 1 Grand Prix løb i Australien, hvor de altid har haft et rigtigt godt setup på deres racere.
 

Lige siden 1996 hvor det Australske Grand Prix for første gang blev afholdt på gadebanen i Melbourne, så har det været en bane som har passet godt til Sauber teamets racere, for som Willy Rampf udtaler:
"Kombinationen af langsomme og medium hurtige sving, sammen med kravet til en god del downforce, samt en bane der generelt er meget hård ved bremserne, har altid passet godt til vores raceres konstruktion og design. Vi ved også at den nye Sauber C22 er bedre en C21 modellen, og den har vist sig yderst pålidelig under vinterens testkørsler. Men hvor hurtige vi er i forhold til de øvrige teams er ikke til at udtale sig om før efter fredagens kvalifikation, for her bliver det første gang vi alle er på banen med ens setup og brændstof mængde. Og selv her kan de snyde lidt, for med de nye kvalifikationsregler, så kan der godt være valgt forskellige strategier. Normalt er Australiens Grand Prix et 'et-stop' løb, men med de nye kvalifikationsregler, kan vi nok forvente at se flere teams vælge at kvalificerer sig med en del brændstof i tankene, for derefter at satse på en 'to-stop' strategi."

Sauber teamet stiller i år med Nick Heidfeld og Heinz-Harald Frentzen i racerne.
Nick Heidfeld har kørt for teamet i mange år nu, og han håber på lidt bedre held i løbet i år, end han fik sidste år. I sidste års Grand Prix, blev Heidfeld et af ofrene i de massesammenstød som skete i det første sving i løbet.
For Heinz-Harald Frentzen er der tale om et comeback hos Sauber teamet, efter at han sidste sæson kørte for Arrows, hvor han var så uheldig at hans racer gik i stå på startstregen, med et elektrisk problem.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 09/03/03 - Albert Park - Formel 1
  •