Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Nu starter sæsonen på Padborg Park

Super GT
Danmark 

23/04/19 

Super GT DanmarkI den kommende weekend afvikles Flexlease.nu Padborg Open i Sønderjylland
Efter en lang vinter kan årets sæson på de danske racerbaner endelig skydes i gang. I den kommende weekend går startskuddet til 2019 nemlig på Padborg Park, hvor man afvikler Flexlease.nu Padborg Park. Og ligesom de kåde køer, som gennem vinterhalvåret har ventet på at forlade stalden og komme ud i det fri og indtage græsset, glæder racerkørerne til at komme i konkurrence efter måneder tilbragt på værkstederne og i træningscentrene.
 

Og der er rigtig mange kørere i OK Mobil 1 Super GT Danmark-klassen, som bliver hovedattraktionen ved Flexlease.nu Padborg Open. Deltagerlisten er nået op på 25 kørere, og det er et stærkt felt, som møder op på den sønderjyske racerbane.

Mange af de bedste kørere fra 2018-sæsonen er tilbage på banen. Det gælder ikke mindst Martin Andersen, Skals, og Ole Petersen, Bredebro. De to havde en nervepirrende kamp om 2018-mesterskabet i klassen, hvor det længe så ud som om, at sønderjyden skulle blive mester, men efter at have lagt flere motorhavarier bag sig lykkedes det dog Martin Andersen at komme stærkt igen og med en sejr i finalen tage mesterskabet. Med blot tre points forspring.


Martin Andersen (11) skal i OK Mobil 1 Super GT sit mesterskab fra 2018-sæsonen
(Foto: Morten Alstrup)

Opgaven er dermed klar for dem begge. For Ole Petersen gælder det kort og godt blot om, at han skal tage et trin op ad stigen i OK Mobil 1 Super GT Danmark, mens Martin Andersen skal leve op til favoritværdigheden og gentage sit mesterskab. Men begge får det svært.

Flere af sidste sæsons topkørere er således atter at finde i feltet. Det gælder bl.a. Kevin Verner Jensen, Silkeborg, Kevin Rossel, Vejle, og Anders Arnfelt Elkjær, Grenaa, men modstanden kommer også andre steder fra.


Sidste år manglede Ole Petersen (97) tre point i at vinde mesterskab. Nu skal sønderjyden have revanche
(Foto: Morten Alstrup)

Mikkel Mac, København, som i 2016 debuterede i 24-timersløbet på Le Mans, og som har vundet flere løb i klassen, skal i år køre en fuld sæson i OK Mobil 1 Super GT Danmark ved siden af sit internationale program. Andre stærke navne i feltet er den tidligere topkører i karting, Christian Sørensen, Varde, mens det også bliver spændende at følge Michael Søvang Christensen, Grindsted, som debuterer efter sidste år at have fundet mesterskabet i OK Mobil 1 Legend Car Cup – en klasse, som også er med på programmet ved Flexlease.nu Padborg Open.

Programmet ved Flexlease.nu Padborg Open kommer herudover også til at byde på løb i Danish Endurance Championship, Formel 4/5, Aquila Synergy Cup samt Yokohama 1600 Challenge og Yokohama Super Cup.

Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Martin Andersen
  • Ole Petersen
  • Padborg Park
  • 28/04/19 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •