Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

1000 kilometer: Lærerige testdage for Louise Frost og dansk Alfa Romeo-satsning

Danish Endurance
Championship 

23/03/19 

DEC - Danish Endurance ChampionshipSæsonplanerne peger i retning af både sprint og endurance for Louise Frost, der i den forgangne uge fik de første testkilometer i den nyindkøbte Alfa Romeo Guilietta TCR.
 

Målsætningen er, at 2019 bliver et læreår i TCR for især Louise Frost. Med Alfa Romeoen er det planen, at Louise Frost skal køre udvalgte løb i STCC som allerede annonceret, men det danske publikum vil også få Alfaen at se i Danish Endurance Championship i denne sæson. Her har Louise Frost slået sig sammen med Insight Racings norske talent, Kristian Moe Sætheren, og også han fik prøvet kræfter med den nye Alfa Romeo på den italienske bane.


Louise Frost præsenterede i løbet af vinteren planerne om at køre i TCR-Alfaen i 2019. Testugen i Italien blev imidlertid det første bekendtskab med den nyindkøbte bil

Det blev til et særdeles godt første bekendtskab med nyindkøbet, forklarer Louise Frost:
- Den bil er så mega fed at køre. Den er super bred, næsten to meter, faktisk. Det gør bagenden utroligt stabil, og den er i det hele taget en kæmpe køreoplevelse. Man føler sig tilpas i bilen efter virkelig kort tid, så det her er en bil, jeg håber at kunne fortsætte med i et stykke tid. Jeg var lidt nervøs inden, for jeg har jo kørt tre år og skiftet bil hver gang, men her følte jeg mig bare hjemme fra start.

God fart
Samtidigt viste testen også, at Louise Frost hurtigt fandt farten i den nye bil. Italienske Romeo Ferraris, som Giuliettaen kommer fra, har nemlig haft deres egen testkører Kevin Ceccon ude at teste på samme bane, og her blev facit, at Frost endte med meget fornuftige omgangstider, forklarer Per Frost, som er primus motor for projektet:

- Ceccon har testet en del på banen for Romeo Ferraris og det er rigtig godt, at Louise så hurtigt nåede frem til at være et sekund fra hans bedste tid på banen. Hun er virkelig vokset med opgaven med de forhjulstrukne biler, og det synes jeg vi så her.


Giulietta TCR-raceren kommer fra italienske Romeo Ferraris, og vil kunne opleves i en stribe forskellige serier i år

Solid erfaring
Efter fire en halv dag er facit, at over 1000 værdifulde kilometers test på italienske Circuito Tazio Nuvolari lidt syd for Milano. 1000 kilometer, der gik uden de store udfordringer, forklarer Per Frost:
- Det var en rigtig god test for os hele vejen. Bilen kørte upåklageligt, og faktisk gik den så godt, at jeg er overrasket over, hvor lidt sliddele vi har brugt. Vi har købt Giuliettaen brugt, så der var 2000 km på karossen, 1300 på motoren og 600 på gearkassen, da vi fik den. Undervejs brugte vi et sæt bremseklodser, et hjulleje og en trækaksel, så det var en meget positiv overraskelse, slår han fast og tilføjer:

- Vi kunne dårligt nok køre 1000 km lige så billigt i DS3 Cup, så det er virkelig konkurrencedygtigt. Og ikke mindst en overraskelse, for der er ikke så mange af de her biler. Vores er nummer 11 af 14 producerede biler i øjeblikket, og når alle siger det koster en milliard at køre TCR, så er det en meget positiv overraskelse, at vi kom i gang med projektet på den her måde, lyder det fra Per Frost.

Alfa Romeoen vil foruden STCC også være at finde i den danske Danish Endurance Championship, ligesom teamet i øjeblikket arbejder på at få flere internationale muligheder i hus:
- Vi vil helt klart arbejde i retning af at køre mere endurance. Det er oplagt for os at få noget international erfaring, og vi har aktuelt gang i at lande flere løb, afrunder Per Frost.

Louise Frost Motorsport

Niklas Majgaard


Læs mere om:
  • Louise Frost
  •