SportsCar Championship 13/03/19
|
|
I den kommende weekend afvikles det traditionsbundne 12H of Sebring, som er en del af IMSA-mesterskabet. Efter Anders Fjordbachs flotte præstationer i Asian LeMans Series, har han nu fået mulighed for at hjælpe til hos PR1 Motorsport, der pt ligger på en 4. plads i IMSA-mesterskabet. |
Anders ser frem til at få lov til at køre med i dette løb.
-“Jeg håber jeg kan hjælpe teamet til nogle gode point i mesterskabet her på Sebring”, udtaler den hurtige nordjyde.
Ud over muligheden for at hjælpe, er det også en ekstra speciel oplevelse, der venter Anders. Han skal nemlig køre en Oreca, samme bil som den han skal køre dette års ELMS serie i, for High Class Racing.
-“Det bliver en drøm at køre på Sebring. Det er en af de mest ikoniske baner i verden, en ren djævel. Og samtidig at få muligheden for at få mere tid i en Oreca, er bare perfekt”, lyder det videre fra Anders.
Der er 3 kørere på bilen, og de to andre vil være Matt McMurry og Gabriel Aubry. Sammen skal de 3 forsøge at køre en sejr hjem til PR1 Motorsport teamet. Der skal lydene stor tak til Chris McMurry der har været hovedårsagen til at Anders har fået muligheden. Chris er makker med Anders i den Asiatiske LeMans serie.
Sebring – en vedholdende legende
- Sebring International Raceway er Amerika’s ældste road racingbane, med over 6 årtiers fantastisk racerløb på cv’et.
- Den legendariske bane opstod fra Hendricks Field; en flyvestation fra Anden Verdenskrig, brugt til at træne B-17 kamptropper.
- 31. december, 1950, arrangerede fly- og motorsports entusiast Alec Ulmann et 6-timers løb på landingsbanerne på den tidligere flyvestation.
- Sebring blev vel modtaget I motorsportskredse og trådte ind I historiebøgerne I marts 1952, da man afviklede det første 12-timers løb på banen. I dag rangerer det som det næstmest prestigefyldte løb på kalenderen, kun overgået af 24H of Lemans.
- Hvert år, den tredje lørdag I marts udfordrer de 3,74 miles af asfalt og beton, verdens førende indenfor motorsport, i en af verdens mest udfordrende udholdenhedstests.
En bane for tidligere helte
- Tidligere vindere tæller store motorsportsnavne som: Mario Andretti, Stirling Moss, Dan Gurney, Phil Hill, Al Holbert, A.J. Foyt, Bobby Rahal og danske Tom Kristensen (der har vundet ikke mindre end 6 gange på Sebring).
- Sebring er også berømt for deltagelse af adskillige kendisser. Således var det tæt på at Selveste Steve McQueen vandt løbet i 1970, mens James Brolin, Paul Newmann, Gene Hackmann og også motorsportsjournalist Walter Cronkite, har deltaget i løbet.
- Sebring vindere har kørt for store fabrikker som Porsche, Ferrari, Nissan, Jaguar, Audi, BMW, Ford, Chevrolet og Toyota.
- I seks årtier har Sebring været med I toppen af historier for den international sportspresse. Fra forsiden af Sports Illustrated til ESPN og The Wall Street Journal.
Dan Knudsen – Photo-Graphic
Læs mere om: Anders FjordbachSebring16/03/19 - Sebring - SportsCar Championship |