Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Marco Gersager starter sæsonen i Holland med ny bil

Rally 
13/03/19 

I den kommende weekend tager Marco Gersager og det øvrige GM Motorsport hul på 2019-sæsonen – en sæson, hvor den unge rallykører fortsætter samarbejdet med Carina Møller i co-driver-sædet, men hvor det kommer til at ske i en ny rallybil.
 

”Sidste år kørte vi i R2-klassen, og jeg var kommet dertil, at jeg gerne ville have en rigtig racerbil,” fortæller Marco Gersager. ”I teamet kikkede vi på forskellige muligheder. Vi overvejede både en R3T-bil og en Super 2000-bil, men vi endte med at købe en Suzuki Swift Maxi 2000.”

”Suzuki-modellen er jo velkendt og velprøvet i dansk rallysport, så jeg har ikke været det mindste bekymret for at overtage bilen. Men det eneste, jeg indtil videre har kørt med bilen, har været op på og ned fra traileren samt en enkelt funktionstest.”


Smilene er store hos Carina Møller og Marco Gersager inden sæsonstarten
(Foto: Jokum Tord Larsen / jokumtordlarsen.com)

Men i weekenden får Marco Gersager og Carina Møller for alvor deres nye rallybil ind under huden. Det kommer til at ske i Holland.

”Det bliver lige på og hårdt,” siger Marco Gersager. ”Vi har valgt at stille op i Zuiderzeerally, der er et af de første løb på den hollandske kalender. Jeg har ikke kørt løbet tidligere, ja, faktisk bliver det også mit første hollandske rally nogensinde, men jeg har forberedt mig ved at se en del video fra tidligere udgaver af løbet, og hastighedsprøverne dernede virker meget som dem, vi kender herhjemmefra.”


Raceren læsses og snart sættes kursen mod Zuiderzeerally i Holland
(Foto: Jokum Tord Larsen / jokumtordlarsen.com)

Zuiderzeerally består af i alt 18 hastighedsprøver, og GM Motorsport bliver virkelig udfordret i løbet. De første fire hastighedsprøver finder nemlig sted i bælgravende mørke fredag aften, og da restarten lørdag finder sted først på eftermiddagen, ender de sidste af lørdagens 14 hastighedsprøver også med at blive afviklet i projektørlysets skær.

”Løbet i Holland kommer til at fungere som en slags test og forberedelse til vores 2019-sæson, hvor hovedfokus vil være at deltage i kampen om Danmarksmesterskabet i rally,” siger Marco Gersager.

GM Motorsport


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Marco Gersager
  •