Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bridgestone - preview

Formel 1 
02/03/03 

Så er banen igen kridtet op til en intens duel på dæksiden i Formel 1. De forsvarende mestre fra Bridgestone har masser at se til for at holde konkurrenterne stangen. Derfor har de også været i fuld sving henover vinteren for at være 100% klar til Melbourne.
 

Teamet har i år udvidet deres stald af teams - således at det bliver BAR, Ferrari, Jordan, Minardi og Sauber der kører med Bridgestone Potenza dækkene. 5.000 dæk har været testet af i løbet af vinteren, således at dækkene er udviklet videre. Målsætningen er da også klar - de skal fortsætte med at vinde og tage mesterskabet igen. Her bliver det primært Ferrari der får den mulighed af de teams som Bridgestone leverer dæk til. "Vi sluttede 2002-sæsonen på toppen med den 70. Grand Prix-sejr i Bridgestones 100. løb i mesterskabet, og vi er opsatte på at fortsætte hvad hvor vi slap - med endnu en sejr," siger Hiroshi Yasukawa.

I alt er der medbragt 1.100 Bridgestone dæk til weekenden i Albert Park - alle produceret i Japan. Reglementet i 2003 åbner op for diffentieret dækvalg forud for Grand Prix'et, og derfor har der ved dækudvikling været lagt vægt på det enkelte teams behov og ønsker. "På grund af de nye regler i år, har vi arbejdet meget hårdt på at matche vores dæk med de forskellige egenskaber ved vores teams racere og forskellige konstruktioner og compounds vil blive brugt af vores teams næste weekend," siger Hisao Suganuma. Derudover har de skullet arbejde på at levere et godt regnvejrsdæk - det ikke tilladt at medbringe en lang række forskellige regnvejrsdæk, men kun ét.

Yderligere er der også nye regler for kvalifikation, hvorfor holdbarhed og præstation af dækkene får meget stor betydning. "Vi har gjort markante fremskridt i vores compounds henover vinteren og jeg er tilfreds med at vores compounds vil leve op til de hårde forhold," slutter Suganuma.

Benji

Læs mere om:
  • 09/03/03 - Albert Park - Formel 1
  •