Perfection Racing blev Champions of the Continents |
24H Series 20/11/18
|
|
Det lykkedes for Perfection Racing at vinde 'Champion of the Continents' mesterskabet efter et begivenhedsrigt løb på COTA banen i USA.
Teamet kom til USA med en føring i mesterskabsstillingen, men et amerikansk Porsche-team kunne også sikre sig mesterskabet med et godt resultat. |
|
Løbet i USA talte som det sidste løb i serien 50% ekstra i pointregnskabet og derfor var det uhyre vigtigt for begge teams at få points med hjem fra finaleløbet. Pointregnskabet var pænt kompliceret, men i kraft af, at Perfection Racing havde en pointføring med til USA, skulle man 'blot' holde sig i nærheden af Porschen på resultatlisten for at hive mesterskabet i hus.
COTA banen har meget farverige afkørselsområder
Til gengæld kunne ingen af holdene tåle at udgå! Derfor udviklede kampen sig fra at foregå på banen til at foregå i pitten, da begge teams ramte problemer omkring 6 timer inde i løbet. Porschen måtte gentagne gange liste sig rundt på banen for at søge i pit, mens Perfection Racings Ginetta var noget mere konsekvent i sin fejlmelding: En knækket trækaksel satte den i stå.
Begge teams kæmpede hårdt for at få bilerne klar igen, og det var Perfection Racing som i løbet af søndag formiddag fik overtaget. Trækakslen var med megen besvær blevet skiftet og et mindre uheld med en bøjet sporestang søndag morgen var også løst. Derefter kørte Ginettaen som en drøm og Perfection Racing var faktisk i stand til at matche de hurtigste i GT4 klassen - dog naturligvis mange omgange bagefter.
Perfection Racings kørere på præmiepodiet
Porsche-teamet fik derimod aldrig has på problemerne med deres bil og ud på eftermiddagen opgav de at fuldføre. Dermed var Perfection Racing i praksis mestre og det skabte ro i teamet i de sidste timer, hvor kørerne rent ud sagt nød at kaste Ginettaen rundt på den krævende bane.
Henning Smed Læs mere om: Perfection RacingCircuit of the Americas18/11/18 - Circuit of the Americas - 24H Series |
|
| |