Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

Motorsporten.dk´s julegave-ide service - Gelleråsbanan

Anmeldelser 
25/11/18 

Det er ikke kun i Danmark, der skrives tykke bøger om motorsport !! Her tænker jeg på Tom K´s ”The Book”, flere af Carsten Frimodts bøger bl.a. dobbeltværket om Roskilde Ring, ”and last not least” Peter Nygaards ”monsterværk”: Formel 1…
 

Men fra ”hinsidan” melder der sig en seriøs kandidat!! Den svenske motorsportsjournalist og fotograf Bengt-Åce Gustavsson er på banen med en solid bog: ”Historien om Gelleråsbanan”. En STOR og flot bog på mere end 630 sider, med masser af billeder og anden dokumentation, så som gengivelser af plakater, programmer, avisartikler mm. Bogen er bygget lidt op som danske Carsten Frimodts bøger… og det er absolut positivt!


Bogen om Gelleråsbanens historie.

Jeg har endnu et besøg på ”Gelleråsbanan” til gode. Men jeg kender banen og ”Kanonloppet” fra min ungdom, hvor jeg havde opgivet det danske ”nyhedsmedie” Bilen og Båden / Bilen, Motor og Sport. Det danske magasins raceresultater var flere måneder gamle… så jeg købte de svenske magasiner: IMS og Bilsport. Her fik jeg kendskab til ”Gelleråsen” og de berømte ”Kanonloppet” i Karlskoga.

Når jeg læser bogen finder jeg ud af, hvor mange store løb der har været kørt på ”Gelleråsen” bl.a. Formel 1 i starten tresserne, ikke VM-tællende, men i samme periode som løbene på Roskilde Ring. Senere var der store sportsvognsløb og EM-løb for F2 og F3.

Når man gennemser bogen har der været et bredt ”udvalg” på Gelleråsen: Standart-biler, historisk, Road Racing, Rally-Cross, Dragracing, alle formel-klasser, … ”you name it!” Mange store og berømte kørere har deltaget i diverse løb.

Bogen fortæller også, at Gellaråsen var det nærmeste man kommer på en hjemmebane for Sveriges største racerkører: Ronnie Peterson. Ronnie tog sin racerlicens på Gelleråsen og deltog oftest muligt i løb på banen.

”Historien om Gelleråsbanan” er et fantastisk flot værk om en fantastisk bane i vores naboland. Gelleråsen har haft mange store løb med mange berømte kørere, der har også været tragiske hændelser med en dødsulykke som krævede 5 ofre, banen har været konkurs, kontoret er brændt pga. et indbrud!! Men Gelleråsen lever videre og er klar til nye udfordringer.

Flere danskere er nævnt i bogen … og der har selvfølgelig været dansk repræsentation i adskillige klasser gennem tiden bl.a. Special Saloon Car, F3, Sport 2000, FSuper V


Bengt-Åce Gustavsson med sin bog om Gelleråsbanen.

”Historien om Gelleråsbanan” kan i den grad anbefales. Jeg fik flere nostalgiske ”flashbacks” takket være de mange fotos og den godt skrevne tekst.

Konklusionen må være: Har du interesse for skandinavisk/ nordisk motorsport også historisk ”back then”, så er der her en flot fortælling også set med ”danske” briller… bogen fortæller alt om ”Gelleråsbanan” fra 1950 til 2018…

Jeg er ”lidt” usikker på om bogen kan bestilles i DK. men for yderligere information mv. kontakt Bengt-Åce: bengan@racefoto.se eller se mere på www.racefoto.se

Them

Læs mere om:
  • Gelleråsen(Karlskoga)
  •