Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Nr. 2 har langt fra opgivet

Supertourisme 
12/10/18 

Sproget, unge dame!
Når Michelle Gatting bliver spurgt, om mesterskabet i superklassen i dansk motorsport er afgjort med Ole Petersens forspring på 30 points, svarer nr. 2 i OK MOBIL 1 DST som en garvet gavflab fra storbyens stenbro.
- Nej, det er det satme ikke!
 

- Kan du blive mester?
- Selvfølgelig kan jeg det. Selvfølgelig. Det mesterskab bliver først afgjort her i weekenden. Men for at det skal lykkes for mig at stå på podiets øverste trin, så er der bare ikke råd til fejltagelser.

- Fejltagelser, hvor du i de seneste to kvalifikationer ikke er kommet blandt de 12 hurtigste?
- Det skal ikke ske igen. Slet ikke. Jeg er også ret sikker på, at vi ikke dummer os igen. Nu skal vi have styr på dækkene.

- Bliver mesterskabet afgjort allerede i lørdagens kvalifikation?
- Mesteren er ikke fundet, men der er selvfølgelig en risiko for, at én af os tre, der udfordrer Ole Petersen, mister vores chance. Det bliver bare ikke mig.

- Hvad venter der publikum på Padborg Park i weekenden?
- Noget rigtig fed race. Det er fire, der kører om mesterskabet, men der er helt sikkert flere, der vil blande sig i toppen, for det at vinde finalen er i sig selv et stort mål.

Ole Petersen fører OK MOBIL 1 DST, og de tre udfordrere er - ud over Michelle Gatting - Kevin Verner og Martin Andersen.

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Michelle Gatting
  • Padborg Park
  • 14/10/18 - Padborg Park - Supertourisme
  •