Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Youngtimer Challenge

YT-Nordic og Youngtimerne lader op til afslutningsløbet

Youngtimer 
20/09/18 

YoungtimerYoungtimerne har i 2018 haft hele ni arrangementer i kalenderen, heraf er de syv tællende i mesterskabet. I 2018 har mere end 80 forskellige kørere indtil videre deltaget, men det er langt fra alle Youngtimere der har ressourcer til at køre en fuld sæson, så løb bliver valgt til og fra, deltagerantallet ligger som oftest mellem 25 og 35 pr. weekend.
 

YT-Nordic er en ny foreningen der blev etableret i maj 2018, som har til formål at støtte op om udvalgte Youngtimerløb, dette for at styrke oplevelsen for deltagere og frivillige, og derigennem forsøge at øge opbakning og deltagerantal.
Youngtimer serien er unik, i det at den giver deltagerne mulighed for at køre løb på mange forskellige baner, i 2018 køres på seks forskellige baner i tre forskellige lande.
Men det betyder i sagens natur også, at der for nogle er lang, og omkostningstung transport involveret.

YT-Nordic vil, når 2018 sæsonen er slut, have finansieret, indsamlet og uddelt præmier og gaver til Youngtimerne, for en samlet værdi på den sjove side af 50.000 kr.
Princippet er at man ikke kan køre sig til præmier, de vindes ved simpel lodtrækning.


(Foto: Anni Hansen)

Forberedelserne til afslutningsløbet på Ring Knutstorp er i fuld gang, og vi kan i al beskedenhed afsløre at det bliver en værdig afslutning på foreningens første sæson. Opdateringer og informationer kan følges på facebooksiden facebook.com/YTNordic.

Derudover er der jo også lige tre YT-mesterskaber der skal afgøres i weekenden den 29.-30. september.


(Foto: Anni Hansen)

I toppen af tabellen for klasse 3, er der stadig spænding om mesterskabets udfald, det ser ud som om at Peder Skipper i BMW og Lars Leed i Porsche 944 skal slås om de to største pokaler, meeen lige i nakken på dem ligger Kenneth Engelberg Olsen, som det meste af året har været endnu hurtigere, og stadig kan nå at blande sig.


(Foto: Anni Hansen)

I klasse 2 sidder Ole Sondrup i BMW rimelig solidt på førstepladsen, han har ellers sæsonen igennem kæmpet om pointene med den eneste ikke-BMW i top-10, nemlig den blå Peugeot 306 med Kim König i førersædet, Kim har haft sin del af tekniske udfordringer, og må inden afslutningsløbet affinde sig med at indtage fjerdepladsen.
Peugeot’en fik nogle solide skader på Djursland for et par uger siden, og det er endnu usikkert om den overhovedet bliver klar til Ring Knutstorp.
Andenpladsen i tabellen indtages af Søren Christensen, tredjepladsen af Frank Jakobsen, selvfølgelig begge i BMW.
Teoretisk set står mesterskabet stadig åbent, men reelt kommer det store slagsmål på Knutstorp formentlig til at stå om 2-3 pladsen i mesterskabet.
Men ingen point er sikre, på deltagerlisten og i tabellen findes flere kørere der kan dukke op på dagen og tage placeringer, fx er Kurt Poulsen i VW Polo tilbage hos Youngtimerne, mon ikke han kan blande sig i toppen.


(Foto: Anni Hansen)

I klasse 1, sidder Mick Søgaard solidt på førstepladsen, med komfortabel afstand til Bent Dyhre Hansen, som til gengæld har god afstand til den tredje M3’er i top-3, Keld Graabæk.
På Ring Djursland dukkede en gammel kending i form af Peter Mikkelsen op, han havde støvet sin velkendte Porsche 944 af, og tog fusen på M3’erne, kunne man håbe at han kom til Knutstorp og fik sat lidt konkurrence ind i toppen af feltet? -Opfordringen er hermed givet videre.
Peter eller ej, så kan hverken Mick eller Bent gøre plads på kaminhylden endnu, på deltagerlisten er nemlig endnu en kending tilbage, Dan Pedersen i VW Polo, og det rygtes at både Sebastian Petersen kommer med sin altid hurtige og nu ny-dekorerede Toyota Supra, og mon ikke også Tommy Dam Kieffer gæsteoptræder med sin BMW.


(Foto: Anni Hansen)

Tilmeldingsfristen er stadig åben, så lad os håbe at der kommer langt flere youngtimere på deltagerlisten.

I øvrigt hyldes og præmieres vindere af mesterskabet ved HMS’ præmiefest fredag den 2. november på Vissenbjerg storkro, alle uanset klub tilhørsforhold er velkomne, tilmelding findes på HMS.dk.

Thomas Bakke Jacobsen


Læs mere om:
  • Ring Knutstorp
  • 30/09/18 - Ring Knutstorp - Youngtimer
  •