Henrik var eneste kører på bilen lørdag, og lagde ud med
en 15 minutters tidtagning midt på eftermiddagen. Både
bilen og Henrik var mere end klar, så ret hurtigt kvitterede
de med en ny personlig rekord på Padborg Park. Tiden
indløste en startposition som nummer to i klassen, da løbet
blev sat i gang, netop som solen var ved at gå ned. Det var
første gang, at 111’eren skulle køre løb i skumringen, men
det passede tilsyneladende både bilen og Henrik rigtig
godt, og for anden gang den dag satte han ny personlig
rekord, som ved løbets afslutning rakte til en tredje plads.
I søndagens heat startede Rasmus som nummer to for
klassen efter formiddagens to vellykkede tidtagninger.
Knap ti minutter efter løbsstart blev Rasmus kørt af banen
af en konkurrent. Bilen kunne heldigvis køre videre, men
lå nu næsten bagest i feltet. Rasmus lod sig dog ikke slå ud
af sammenstødet, og stod heller ikke tilbage for Henriks
rekorder. Mens han forbedrede sine omgangstider bevægede
han sig længere og længere op gennem feltet. I lang tid
dystede han med den førende bil af feltet – en dyst, som kun
blev mere spændende efter en Ferrari sendte 111’eren på
endnu et par snurreture om sig selv. Heldigvis havde det
ikke indflydelse på placeringen, og 111’eren sluttede på en
flot andenplads.
Efter weekendens intense heats indtager Syddjurs Racing
nu førstepladsen i den samlede stilling i Danish Endurance
Championship 2018.
Næste afdeling af Danish Endurance Championship afvikles
den 22. – 23. september i Ebeltofts baghave, Ring Djursland.
Løbskalender:
22. – 23. september Ring Djursland
13. – 14. oktober Padborg Park
Se også facebook.com/syddjursracing
Syddjurs Racing Læs mere om: Syddjurs RacingPadborg Park02/09/18 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |