Han fører nu Legend-klassen med 545 points og ligner et sikkert bud på en 2018-mester i den populære klasse.
Michael Søvang Christensen (Foto: Motorsporten.dk)
I to heat var han ude i tætte dueller med Lars Ebbesen. Flere gange lå de side om side på langsiden, og i de tre første overhalingsforsøg blev Michael Søvang Christensen faktisk afvist, men da de kom til målstregen, var det med Søvang forrest.
Der mangler altså en udfordrer eller to, der virkelig kan tage kampen op med Michael Søvang Christensen.
Lars Ebbesen har vist, at han kan komme foran sin rival, men måske var det i finalen i Night Race, at de mulige Søvang-udfordrere dukkede op i mørket.
Mads Pedersen (Foto: Motorsporten.dk)
For Michael Christensen vandt ikke finalen. Her viste Mads Pedersen i nr. 684, at han virkelig kan være med helt fremme. Han vandt finalen foran Henrik Vejen, og Michael Søvang Christensen måtte altså nøjes med en 3. plads.
Måske Calle Helbo på en 4. plads i finalen og Mirza Ahmategic som nr. 6 også kan blive de udfordrere, som klassen har brug for frem mod sæsonfinalen.
Poul Erik Thomsen Læs mere om: Padborg Park01/09/18 - Padborg Park - Legends Car Cup |