Så er vi tilbage til det vante. Topteamene helt i front. Ferrari foran Mercedes og Red Bull Racing. Tilgengæld har Haas kørerne igen byttet plads..
Sauber køreren Magnus Ericsson måtte nok have rene underbukser på efter en noget heftig rulletur for enden af langsiden. Under nedbremsningen, trak bilen pludseligt til venstre og ind i afspærringen. Der var problemer med DRS funktionen, hvor hækvingen ikke blev lukket.
Når hækvingen ikke bliver lukket, er der mindre downforce. Uventet mindre downforce giver mindre bremseeffekt under nedbremsning. I praksis må man ikke bremse så hårdt som normalt. Ericsson havde ingen indikation af at vingen ikke var 'lukket', og bremsede derfor normalt. Søsterbilen viste sig at have samme defekt', hvilket man efterfølgende søgte rettet.