Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Suveræn Jan Magnussen sikrer mesterskabsføring i USA

SportsCar
Championship 

20/08/18 

Suveræn kørsel af danskeren i niende afdeling af IMSA-mesterskabet på Virginia International Raceway søndag aften dansk tid. Jan Magnussen og Antonio Garcia fører nu det nordamerikanske sportsvognsmesterskab.
 

Der var benhård kamp til målstregen, da Jan Magnussen søndag aften dansk tid kørte sin gule Corvette C7.R over målstregen blot 1,3 sekunder efter den vindende konkurrent fra BMW. Det var Jan Magnussen og Antonio Garcias fjerde andenplads i træk og syvende podieresultat i sæsonen, hvilket sender det mesterskabsforsvarende makkerpar frem til en føring i det samlede GTLM-mesterskab i WeatherTech SportsCar Championship.


(Foto: Richard Prince)

– Det var en vild kamp! Temperaturen var stegende, og i den sidste del af løbet blev jeg jagtet bagfra af den ene konkurrent, mens jeg forsøgte at fange den anden. Vi havde planlagt to kørerskifte, men da Antonio slog sit knæ lige inden løbets start, ville vi ikke risikere noget, og derfor blev jeg i bilen og kørte to stints. Crewet havde igen givet os en fantastisk bil, som vi kunne kæmpe med. Jeg havde dog lidt udfordringer med at få greb i bilen lige efter en periode med safetycar, og samtidig mistede jeg tid på at kæmpe mig igennem trafikken i jagten på den førende BMW, som havde valgt en anden pitstop-strategi og derfor havde fået et forspring. Samtidig havde jeg en anden GTLM-bil i bakspejlet, så det handlede egentlig bare om at forsvare andenpladsen, hvilket var hårdt i sig selv, forklarer Jan Magnussen.


(Foto: Richard Prince)

Kun 1,3 sekunder fra sejr
Danskeren overtog bilen 55 minutter inde i det to timer og 40 minutter lange løb, som var præget af spænding fra start til slut. Virginia International Raceway er kendt som en teknisk svær bane med høj fart og høj risiko for afkørsler, da banen er udsmykket med et minimum af curbs og er afgrænset af græs i stedet for traditionelle sandgrave. Flere biler måtte da også en tur offroad, mens to af fabriksbilerne fra Ford og Porsche måtte udgå fra løbet med tekniske problemer.


(Foto: Richard Prince)

Mens teamkammeraterne Tommy Milner og Oliver Gavin var involveret i et sammenstød under starten på løbet og aldrig fandt farten igen, lykkedes det dog for Magnussen og Garcia holde sig udenfor problemer og køre et suverænt og problemfrit løb. Og mod slutningen lykkedes det da også for Magnussen at lukke hullet til den førende BMW. Kun 1,3 sekunder adskilte de to GTLM-biler, da de bragede forbi det ternede flag.

Magnussen: Meget kan ske endnu
– Vi nærmer os finalen, og det var uden tvivl lidt risky at satse så meget på at få en sejr, som vi gjorde. Men vi kører også efter point, og forskellen på en anden- og en tredjeplads kan være afgørende, når regnskabet skal gøres op. Vi er meget tilfredse, men naturligvis også skuffede. Sæsonen har burdt på syv podiepladser – og heraf fire andepladser i træk – og det er over et år siden, vi sidst har haft en sejr. Men der er to løb tilbage af sæsonen, og meget kan ske. Vi fører mesterskabet, hvilket er godt, men kun med fire point – det er dog langt bedre, end at være fire point bagefter!


(Foto: Richard Prince)

Jan Magnussen var ikke den eneste dansker på podiet i Virginia søndag aften. Også den danske Porsche Selected Driver og dobbelte IMSA-mester Christina Nielsen sluttede på en andenplads i GTD-klassen sammen med makkeren Patrick Long.

Næste opgave for Magnussen og Garcia og resten af Corvette Racing finder sted på Laguna Seca i Californien, hvor næstsidste afdeling af WeatherTech SportsCar Championship afvikles den 5.-7. september.

JAN MAGNUSSEN RACING


Læs mere om:
  • Antonio Garcia
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Virginia International Raceway
  • 19/08/18 - Virginia International Raceway - SportsCar Championship
  •