Frederik Nymark ligger i øjeblikket nummer fem i mesterskabet. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende og derfor vil han kæmpe for at hente mange point i weekenden. Frederik har lidt at leve op til, for han har tidligere vundet løb på banen.
Frederik Nymark. (Foto: Motorsporten.dk)
Lasse Poulsen var onsdag ude at teste med sin bil. Han har fået en ny motor som skulle køres til, testen er forløbet godt, så både bilen og Lasse er klar til at lære Rudskogen nærmere at kende. Lasse ligger i øjeblikket nummer fire i AM mesterskabet .
Lasse Poulsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Kristian Thorsen ligger inden weekenden som nummer to i AM mesterskabet. Han har tidligere prøvet kræfter med den norske bane. Han deltog sidste år på Rudskogen, så han kommer til weekenden med noget erfaring i rygsækken.
Kristian Thorsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Louise Frost har modsat de tre drenge haft lidt ekstra køretid i sin bil. Hun havde en yderst imponerende weekend i Special Saloon Car klassen, da hun var på Jyllandsringen for et par uger siden. Louise ligger nummer fem i AM mesterskabet. Hun har også kendskab til den norske bane, da hun sidste år vandt sin klasse i DEC 6 timers løbet sidste år.
Louise Frost i Special Saloon Car klassen på Jyllandsringen. (Foto: Motorsporten.dk)
Alle fire kørere glæder sig til at weekenden kommer i gang og de er alle godt forberedte til opgaven. Med resten af teamet fra Nymark Racing i ryggen, skal man forvente en stor point høst til teamet.
Kristian Thorsen, Lasse Poulsen og Louise Frost. (Foto: Motorsporten.dk)
Vejret kan dog blive en drillende faktor i weekenden. Ingen af kørerne har prøvet at køre på banen i regnvejr og der er netop lovet regn om søndagen, så det kan vise sig at blive en ganske spændende weekend.
Selch
Læs mere om: Frederik NymarkKristian ThorsenLasse PoulsenLouise FrostNymark RacingRudskogen Motorsenter17/06/18 - Rudskogen Motorsenter - Supertourisme |