Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 3 UK

Carlin-racerne tabte farten på Silverstone

Formel 3 UK 
13/06/18 

Carlin-teamets teknikere er i fuld gang med analysere, hvad der var galt med teamets i alt 4 racere, da hverken førstekøreren Nicolai Kjærgaard fra Esbjerg eller hans teamkammerater kunne følge med de allerbedste i weekendens formel 3 heat i England.
 

Danske Nicolai Kjærgaard var på en gang både ærgerlig og tilfreds med sin egen indsats, da han mandag fløj fra London og hjem til Danmark for at forberede sig til studentereksamen i engelsk og fransk på Rybners Gymnasium i Esbjerg.


(Foto: Jakob Ebrey)

Hverken hans eller Carlin-teamets øvrige 3 Formel 3-racere var i stand til at holde fart med feltets allerhurtigste under 4. afdeling af det engelske mesterskab, som blev kørt på den legendariske Silverstone-bane.

”Vi var klar over problemet allerede under testkørslerne i fredag og forsøgte at ændre setup’et på en af bilerne for at se, om det ændrede på noget. Det blev bedre, men stadigvæk ikke så godt, at hverken jeg eller mine team-kammerater kunne være med helt fremme”, siger Nicolai Kjærgaard.

I lørdagens heat sluttede Nicolai på en sjetteplads, og det blev til 2 fjerdepladser i søndagens løb. I weekendens 2. heat søndag formiddag bevidste Nicolai K. dog, at raceren nødvendigvis ikke behøver at været helt på toppen, for at en kører kan skabe resultater. Til trods for den manglende speed kørte han sig nemlig frem fra en 12. plads ved starten og op blandt de 4 bedste.

”Vi ved simpelthen ikke, hvad der gik galt for os. Om det var på grund af et helt nyt lag asfalt på Silverstone, der ikke matchede setup’et i vores biler eller om det var noget andet? Det er teamets teknikere ved at analysere, og vi har heldigvis en løbspause på 6 uger, før vi skal køre på Spa. Jeg skal dog til England inden da for blandt andet at evaluere på denne weekend.”

Nicolai er fortsat på en andenplads efter svenske Linus Lundgren, men det danske formel 3-talent formåede til gengæld at lægge yderligere afstand til sin nærmeste konkurrent på 3. pladsen. Der er således ingen, der lige nu puster den danske kører i nakken.


(Foto: Jakob Ebrey)

Der går som sagt 6 uger, før Nicolai igen skal til eksamen på den sorte asfalt i England, men lige om lidt venter der 2 andre eksamener. Onsdag skal han til studentereksamen i mundtlig engelsk, og på mandag står på fransk. Som elev på Team Danmark-ordningen må han bruge 2 år på 3.G, så de traditionelle HHX-fag og studenterhuen får lov at vente til næste år.

Nicolai K Racing

Teddy Gehrke


Læs mere om:
  • Nicolai Kjærgaard
  • Silverstone
  • 10/06/18 - Silverstone - Formel 3 UK
  •