Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Kolind bliver centrum for Djurs Rally

DM Rally 
06/06/18 

Lørdag den 9. juni bliver ikke som årets andre lørdage i Kolind. Den dag er byen sammen med Syddjurs Kommune nemlig vært for Djurs Rally, der med Randers Auto Sport som arrangør bliver fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i rally. Og det kommer til at sætte sit præg på byen.
 

Allerede tidligt fra morgenstunden begynder de første rallyteams at indfinde sig, for i løbet af formiddagen bliver arealerne hos Reko på Ebdrupvej forvandlet til rallycentrum. Her vil de 64 deltagende mandskaber have base under løbet, hvor mekanikerne i løbets indlagte pauser tanker rallybilerne op, skifter dæk, går dem efter i sømmene og før løst de problemer, der eventuelt må være opstået på selve hastighedsprøverne.


Området ved Reko bliver deltagernes samlingspunkt under Djurs Rally den 9. juni
(Foto: Morten Alstrup)

Starten på Djurs Rally foregår klokken 12.30.

Det bliver fra Kolind, at viceborgmester Claus Wistoft løfter Dannebrogsflaget og sender den første rallybil afsted ud på hastighedsprøverne. Og der kommer til at gå en time, inden det sidste mandskab er blevet sendt afsted – så mange deltagere er der.

Fra startstedet skal deltagerne ikke køre særlig langt, inden den egentlige konkurrence går i gang, for den første hastighedsprøve starter nærmest udenfor byskiltet og går ad snoede veje til Thorsager. Senere skal rallykørerne også dyste i Fjeld Skov, området mellem Rønde og Feldballe samt i Skramsø Plantage.


Deltagerne i Djurs Rally skal ud på mange grusveje under Djurs Rally
(Foto: Morten Alstrup)

Målet i Djurs Rally bliver også Kolind, hvor de første biler ruller ind i byen ved 20-tiden. Her bliver vinderne fejret med pokaler og champagne, som det sig hør og bør.

64 mandskaber er tilmeldt Djurs Rally, og der forventes en hård kamp om sejren. Esben Hegelund fra Randers Auto Sport er sammen med sin co-driver Karsten Isaksen de store favoritter, da makkerparret har vundet årets tre første DM-afdelinger i deres Skoda Fabia R5, men modstanden bliver hård. Dels er de forsvarende Danmarksmestre Ib Kragh og Freddy Pedersen til start i deres Citroën DS3 R5, dels skal Roland Poulsen og Ole R. Frederiksen for første gang deltage i et løb med deres Skoda Fabia R5.

Randers Auto Sport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Kolind
  • 09/06/18 - Kolind - DM Rally
  •