Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Drag Racing

Vellykket havefest på hjul afsluttet på Padborg Park

Drag Racing 
03/06/18 

Danmarks Hurtigste Bil blev for tredje år i træk afholdt på Padborg Park
Danmarks Hurtigste Bil fandt i weekenden for tredje år i træk sted på Padborg Park, og det blev til endnu en vellykket havefest, hvor alt på fire hjul blev taget i brug af de mange tusinde deltagere, som aflagde bilfestivalen et besøg.
 

Rundt omkring på det store areal blev der sparket dæk, alt imens gæsterne beundrede og diskuterede hinandens mere eller kreative påfund, hvad angik ombygning og modifikation af de biler, man havde bragt med til offentligt skue. Og lørdag aften blev de seks grimmeste kørt frem foran den store scene, hvor en Audi 80 Stationcar påmonteret gevir, tagbagagebærer og andet ekstraudstyr endte med at blive kåret som Danmarks Grimmeste Bil.


Det var ikke alle driftere, som kunne nøjes med Padborg Parks asfalt ved Danmarks Hurtigste Bil
(Foto: Morten Alstrup)

Der blev brændt dæk af. Til tider lå brænderpladsen indhyllet i røg, så publikum måtte identificere bilen i aktion alene på basis af motorlyden, for ingen kunne se, hvilken bil der var i gang med at brænde dæk af.

Og der blev driftet igennem mange af Padborg Parks 90 graders sving. Ikke alle kunne nøjes med at bruge asfalten, men måtte også tage sandkasser og græsarealer til brug, men det var så heller ikke dem, som endte som vindere af DHB Drift Challenge.


På Padborg Parks langside blev der dystet i, hvem der hurtigst til at tilbage 201 meter
(Foto: Morten Alstrup)

Endelig blev der også dystet om at være bedst til at tilbagelægge 201 meter fra stående start. Alt lige fra en forhjulstrukket Toyota Starlet over store amerikanerbiler til deciderede specialbygget kæmpede om at være bedst i den konkurrence, som lægger navn til de tre dages fest og fart med biler.

Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 03/06/18 - Padborg Park - Drag Racing
  •