Classic Race Aarhus blev ligesom sidste år en oplevelse for ikke færre end 45.000 tilskuere og spændende løb med store DTC-racere med 500 HK.
(Foto: Kris Nissen Racing)
”Folk har bestemt fået noget for deres entrebillet, men sportsligt fik de ikke oplevet FDM-DTC motorsport, som det kan være, når det er bedst. Ligesom i det første løb på Jyllandsringen, køres der alt for hårdt med mange uheld til følge. Hver gang sendes der en safetycar på banen, og det giver dumme afbrydelser i racet. Dette problem bliver ledelsen i FDM-DTC motorsport nødt til at forholde sig til for at sikre en fortsat høj motorsportskvalitet”, siger 57-årige Kris Nissen.
Sidste år var hans første deltagelse i Classic Race Aarhus. Det var samtidig sæsonens andet løb, og han var dengang ikke helt fortrolig med raceren og helt ukendt med banen.
(Foto: Kris Nissen Racing)
”Det var helt anderledes denne gang, og jeg kører væsentlig hurtigere, end jeg gjorde sidste år. Århus var i 2017 sæsonens dårligste løb, rent pointmæssigt. I år kom der 25 points ind på kontoen fra de 3 løb tilsammen, så jeg kan ikke være utilfreds med min egen indsats”, siger Kris Nissen.
Næste afdeling af FDM-DTC Motorsport køres i weekenden 9-10. juni på Ring Djursland.
Kris Nissen Racing
MediaSet
Læs mere om: Kris NissenMindeparken (Gadeløb)27/05/18 - Mindeparken (Gadeløb) - DTC |