DM Rally 16/05/18
|
|
Det blev en god dag for Steen og Suna i den potente Skoda Fabia Super 2000, da de kørte den generelle sjetteplads hjem, og tredjepladsen i klassen i DM regi, da Anderup El Rally/DM3 på Fyn blev afviklet. |
SJ Rallying alias Steen Johansen/Hårlev havde sammen med sine servicefolk fået skruet den komplicerede Skoda bedre sammen, og dermed fået mere fart i kørslen.
Steen fortæller:
’der er mange nye ting at skulle sætte sig ind i rent mekanisk, når sådan en ny bil lander på ens rallyværksted. Men vi har lært meget imellem første DM løb, og jeg lærer også for hver ny kilometer jeg kører i den. Så jeg er efterhånden rigtig glad for at kører i den, den skal have mere tæv end den gamle turbobil, Det skal jeg også lige vænne mig til, men den er godt nok sjov’.
Krævende prøver
var der til DM3 ved og omkring Ebberup på vest Fyn, hurtige asfaltveje med mange skæve og uforudsigeliges toppe var en udfordring for Steen og sin vante codriver Suna Schwaen/Sorring. Inde i bilen fungerer samarbejdet 110 procent, og efterhånden har Steen lært at tumle den hurtige 2-liters og firehjulstrukne Skoda Fabia. Prøverne krævede stor pression i kørslen hen over de ’blinde’ toppe, hvor hastigheden lå over 150 km/t hen over bakketoppene, og grusvejene som nærmeste var grusveje belagt med store kampsten, også her skulle der køres med kløgt og snilde.
Fuld udbytte
af en fuldbyrdet indsat gav den generelle 6. plads, og gode point i klasseregi, så teamet efter DM3 ligger samlede 3’er i klassen, men bedst af alt, Steen nyder nu at kører i sin ’fabriks’ rallybil, og jo mere teamet lærer om bilen, jo stærkere kører Steen og Suna i den.
Allan POST
Læs mere om: Fyn12/05/18 - Fyn - DM Rally |