Thomas Andersen og Preben Lønbjerg Jensen i deres Opel ADAM på den fjerde hastighedsprøve i weekendens Anderup El Rally på Fyn (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
Weekendens opgør, Anderup El Rallye, var på 213 kilometer, hvoraf de 71 kilometer blev kørt som hastighedsprøver på snoede og toppede sydvestfynske asfalt og grusveje omkring Ebberup med KDAK Sport Fyn som arrangør og med 75 biler meldt til start.
Det blev et hæsblæsende og varmt opgør på løbets ni hastighedsprøver og 27 af de startende biler udgik undervejs; hovedsageligt på grund af tekniske problemer. Men ikke Opel-trioen.
Casper Algren Jensen og Jesper Rasmussen i deres Opel ADAM den anden hastighedsprøve i weekendens Anderup El Rally på Fyn (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
De tre holds sluttider på hastighedsprøverne var henholdsvis 47:42,500 min., 47:54,800 min. og 48:49,300 min. - et tæt opgør mellem de tre hurtigste kombattanter i den nye Opel ADAM Rally Cup, der afvikles sideløbende med den hidtidige Opel Corsa Rally Cup.
Generelt sluttede de som nummer 21, 23 og 24 i selskab med langt kraftigere biler; nogle med med dobbelt så mange hestekræfter eller flere.
Sebastian Magnussen og Henrik Skott i deres Opel ADAM på den sjette hastighedsprøve i weekendens Anderup El Rally på Fyn (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
Turneringen for deltagere i Opel ADAM-biler støttes af Opel Danmark, Herfølge Kleinsmedie, MadCroc Danmark, Primero og Michelin France.
Efter de to indledende turneringsrunder resterer der tre rallyer i Opel ADAM Rally Cup, som køres på Djursland den 9. juni, i Midtjylland den 8. september og i Sønderjylland den 27. oktober.
På sejrspodiet efter dagens sekunddueller. Øverst Thomas Andersen og Preben Lønbjerg Jensen, og t.h. Sebastian Magnussen og Henrik Skott (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
Morten Dam - autoMOTIV/specialpress Læs mere om: Fyn12/05/18 - Fyn - DM Rally |