Det er mindre end to måneder siden at han tog sin banelicens, men det foregik på Padborg Park, hvor også åbningsløbet i Yokohama 1600 Challenge blev kørt.
Alligevel er holdet fra Stege fortrøstningsfulde i forhold til weekenden.
Med 17. bedste tid i kvalifikationen, efterfulgt af en 19. og en 15. plads i de to løb i Padborg, har den unge kører bevist at der er fart i både ham og bilen.
(Foto: JJ Media)
Udover at score point til det generelle DIF Danmarksmesterskab, deltager Oliver også i Rookiemesterskabet for helt nye kørere, der ikke tidligere har kørt asfaltbanesport. Her blev det til to femtepladser ved åbningsløbet, hvilket gør at han aktuelt indtager 5. pladsen i Rookiemesterskabet.
Feltet er dog utrolig tæt, så køreren i den hvide Peugeot 207 med nummer 31 i sideruden, skal holde fuld gas på hele weekenden. Det er ikke unormalt at 10 kørere kan ligge indenfor et sekund i tidtagningen – så der er ikke plads til at køre at slappe af.
Der er selvfølgelig mulighed for at se bilerne i levende live på FDM Jyllandsringen, men som noget nyt bliver størstedelen af lørdagen nu livestreamet på www.YouTube.com/danishthundersport, mens søndagens heat 1 kan følges live på TV2 Sport samt TV2 Play. Heat 2 køres desværre lige efter tv signalet er blevet slukket.
(Foto: JJ Media)
Teamet skal nok komme med en rapport efter weekenden, når der forhåbentlig er kommet en masse point ind på kontoen – og ikke mindst kilometer under hjulene på FDM Jyllandsringen.
Man kan også følge holdet på Facebook under https://www.facebook.com/ORMOTORSPORT
Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):
Lørdag
Træning 10.40
Kvalifikation 12.45
Søndag
Løb 1 12.45
Løb 2 16.20
Oliver Rømer Motorsport
Læs mere om: Oliver RømerJyllandsringen13/05/18 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |