Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

MICCAR RACING tilbage på Ring Djursland

Supertourisme 
02/05/18 

Carsten Lorenzen og resten af MICCAR RACING gasser op igen denne weekend, hvor den anden afdeling af Danish Supertourisme skal køres.
Åbningsweekenden for knapt 14 dage siden forløb fint for holdet. De var lidt på bagkant i forhold til konkurrenterne med hensyn til antal testkilometer i bilen i 2018, men kom rigtig godt efter det, og fik sporet sig mere og mere ind på et godt setup i løbet af weekenden.
 

Det mest positive var at Carsten allerede efter få omgange kørte noget af det hurtigste, som han nogensinde havde kørt på banen, og så ellers bare byggede videre derfra.

Nu har holdet haft lidt tid til at lade indtrykkende bundfalde, og har fundet nogle punkter som kan forbedres denne weekend.


(Foto: JJ Media)

Bl.a. har en nyt samarbejde med Paul Erik Planitzer allerede båret frugt. Han er mentaltræner for Carsten, og skal hjælpe ham med at få tankerne sporet ind på udelukkende at køre hurtigt. Alt andet skal lukkes ude i de ca. 2 timer, hvor Carsten har styrthjelmen på, i forbindelse med løbsweekenderne, og ikke mindst i minutterne optil.

Den hvide DST racer med Mercedes front og nummer 71 på siden har tidligere vist gode takter på Ring Djursland. Det var dog med den gamle motortype, så det kræver en smule tilvending de første par omgange. Men som vi så ved åbningsløbet, var Carsten hurtig nede og køre de samme tider med den nye V6 motor. Målet på Djursland er at komme ned på de samme tider som i 2017, og ikke mindst få klippet yderligere af tiden.

Som det ser ud i skrivende stund, kunne vejrguderne måske finde på at drille lidt i løbet af lørdagen, men de vejrmeldinger kan nå at skifte mange gange, inden bilerne triller ud på asfalten lørdag morgen.

DST holdene er heldige at få 20 minutters ekstra fri træning denne weekend, da Ring Djursland slet ikke tillader nogle former for testdage i løbet af året. Så det bliver en kærkommen mulighed for at få lidt ekstra kilometer under dækkene.


(Foto: JJ Media)

Det bliver igen muligt at følge Carsten Lorenzen og MICCAR RACING på TV Syd+ eller også på www.TVSyd.dk, hvor der sendes direkte fra Ring Djursland på søndag fra klokken 13.00-17.20.

Tidsplanen er som følger (med forbehold for ændringer):

Lørdag:
Fri træning: 09.40
Træning 1: 12.25
Træning 2: 13.45
Tidtagning: 16.25

Søndag:
Sponsorkørsel: 10.25
Grid Show: 13.25

Heat 1: 13.50
Heat 2: 15.35
Heat 3: 16.30

MICCAR RACING

JJ Media


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 06/05/18 - Ring Djursland - Supertourisme
  •