Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Bøgeskov i gul Volvo stadig i front

DM Rally 
25/04/18 

Lørdag den 21. april deltog Bøgeskov Motorsport i det tyske Cimbern Rallye 2018, hvor anden afdeling af det danske mesterskab i rally blev afholdt. Og Søren Bøgeskov fra Hadsten og Christian Fisker fra Østbirk høstede gode point i den gule Volvo 240 Turbo, da de kom i mål på en flot anden plads i klasse 14 og fører derved stadig danmarksmesterskabet for de historiske biler og er stadig placeret inden for top 10 i det samlede mesterskab Dansk Super Rally 2018.
 


(Foto: Allan Post)

Løbet bød på nogle rigtig fine og udfordrende hastighedsprøver og Søren havde denne dag allieret sig med Christian Fisker, da Sørens vanlige andenkører Erik Bøgeskov var forhindret i at deltage grundet arbejde. Søren og Christian har tidligere kørt sammen, så udskiftningen i højre sæde, havde ingen negativ indvirkning på hverken farten eller samarbejdet i bilen, da alt klappede perfekt fra første meter. Teamet havde gjort meget ud af forberedelserne inden løbet og blev atter bakket godt af de trofaste servicefolk, som endnu engang ydede alt hvad de kunne, for at Søren og Christian kunne koncentrere sig 100% om løbet.


Afslappet stemning i servicepausen midt i løbet
(Foto: Bøgeskov Motorsport)

Bilen kørte endnu engang helt fejlfrit og servicefolkene kunne nøjes med at tjekke dæktryk, pudse forruden og hælde benzin på i servicepausen. Der var derfor god tid til at mandskabet kunne få fyldt deres egne depoter op og gøre sig klar uden stress. Alt i alt en helt perfekt tur til Tyskland.


Fra præmieoverrækkelsen. Søren og Christian yderst til højre.
(Foto: Bøgeskov Motorsport)

Bøgeskov Motorsport


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 21/04/18 - Schleswig - DM Rally
  •