Under de frie træninger var Kevin med helt i toppen, der blev kørt nogle ganske gode tider og i kvalifikationen sluttede han med den tredjebedste tid. Det gav ham en startplacering som nummer seks til weekendens første løb.
Kvalifikationen gik godt for Kevin Verner. (Foto: Motorsporten.dk)
Årets første løb startede flot hvor der blev kørt tæt, men uden det store tumult. Kevin kom godt afsted, men måtte kæmpe hårdt for at komme frem i feltet og samtidigt holde de hurtige konkurrenter bag sig. Den hårde kamp betød at Kevin havde kørt sig op som nummer fire og fik den første ridse i bilen, siden han startede i klassen.
Der blev kørt tæt og hårdt. (Foto: Motorsporten.dk)
Dagens andet løb startede Kevin fra femtepladsen og det blev et løb med nogle rigtigt gode kampe mellem konkurrenterne hvor det blev til en del overhalinger. Da de var nået midtvejs i løbet, blev de forstyrret af en tur bag safetycar, men Kevin holdt hovedet koldt og sluttede løbet som nummer to.
"Hold da op det var et hektisk løb, med det vildt sjovt med alle de overhalinger" sagde Kevin Verner efter løbet.
Løb 2 blev sjovt og hektisk. (Foto: Motorsporten.dk)
Med de gode resultater fra dagens tidligere løb, skulle Kevin starte finaleløbet helt i front. Han kommer godt fra start og holder føringen indtil den andensidste omgang, for her er det ved at gå helt galt.
På den bagerste del af banen har en konkurrent tidligere været kørt udenfor banen og fået slæbt en del sand med ind på banen - det er området der er bedre kendt som Big Mag kurven. Da han kører ind i svinget rammer han sandet og bilen skrider kraftigt ud. Men Kevin redder bilen og undgår en afkørsel, men han mister desværre sin førsteplads og slutter finaleløbet som nummer to.
Kevin(t.v.) startede sæsonen flot med en pokal. (Foto: Motorsporten.dk)
"Det var tæt på at jeg tabte det hele. Jeg troede faktisk at jeg ville køre af, så jeg skal vist være glad for den andenplads" fortalte Kevin Verner efter præmieoverrækkelsen.
Efter første afdeling ligger Kevin på andenpladsen i mesterskabet, men han har samme antal point som førstepladsen.
Næste afdeling af mesterskabet køres på Ring Djursland den 4. og 5. maj. Det er en bane som Kevin er glad for at køre på, så han kan næsten ikke vente på at komme ud og køre med bilen igen.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgPadborg Park22/04/18 - Padborg Park - Supertourisme |