Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

FN Rally – erfaringen udfordrer de unge rallykørere i den hårde klasse 4

DM Rally 
14/04/18 

Påskelørdag, den 31. marts, satte Frank Nielsen og Per Brodersen sig i den aldrende, men absolut potente Citroén C2 R2 Max, for at kæmpe mod de ”unge løver” på de hurtige rallyprøver. 16 biler var tilmeldt, hvoraf mange var nyere, og på papiret meget hurtigere biler.
 

En flot 3. plads i klassen, beviste at erfaringen fra et langt liv bag et rallyrat, betyder at man sagtens kan tage kampen op imod de unge fremadstormende rallykørere, som nok ofte bruger en fuld gas og bremsen i taktik.

Dog er det ikke kun manden bag rattet der skal være erfaren. Co-driver Per Brodersen har årelang erfaring i sædet til højre for chaufføren. Han har deltaget i utallige hastighedsrallies i både ind- og udland.


Frank Nielsen og Per Brodersen i en snæver svingkombination i Rally Horsens, hvor de kørte en flot 3. plads hjem i den stærke klasse 4
(Foto: rallypics.dk, Viggo Johansen)

Sammen har de to herrer stor erfaring, og flere mesterskaber på resultattavlen. En 3. plads i den første afdeling af Dansk Super Rally 2018 (DM), er dermed et rigtigt godt udgangspunkt, når ekvipagen lørdag den 21. april drager mod syd, for at deltage i Cimbern Rally 2018, som er både 2. afdeling af DM 2018, samt 1. afdeling af den meget populære Mini Rally Syd turnering.
Cimbern Rally har start i Satrup, syd øst for Flensborg, og køres på nogle af de bedste rallyprøver der findes i området Danmark / Nordtyskland. Der er 83 biler til start, hvoraf de 66 kommer fra Danmark.

Siden 1. afdeling af Dansk Super Rally (DM), har Frank Nielsen og hans serviceteam haft bilen adskilt, og bl.a. tjekket gearkassen igennem. Den blev belastet hårdt i sidste rally, da der var bremseproblemer med bilen. Frank Nielsen er optimistisk før den kommende weekends løb i Tyskland, og mon ikke de drevne ”gamle” ræve kan køre sig til tops på resultatlisten endnu engang.

/FN Rally

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • 21/04/18 - Schleswig - DM Rally
  •