Kørerportræt - Aske Nygaard Bramming - #14 – Formel 4 |
Formel 4 DK 21/03/18
|
|
En bejler til titlen har meldt sin ankomst til 2018 sæsonen i Renault Formel 4 Danmark. Aske Nygaard Bramming er topmotiveret og har ét mål i denne sæson – at vinde mesterskabet. En ambitiøs plan javel, men Aske kan sætte handling bag ordene. I sidste sæson viste han i Formel 5 at han havde det der skulle til, for at ende som mester. En stor stabilitet og et konstant fokus på at forbedre sig, gav pote, og resulterede som bekendt i et Formel 5 mesterskab. |
|
Men i 2018 er det ikke nok. For der vil unægtelig blive kamp til stregen i dette års mesterskab. Men det er lige som Aske gerne vil have det. Han vil komme til at køre mod flere af de kørere som han kørte mod i sidste sæson. Og det er skarpe konkurrenter. Og sammen med et par nye spændende navne, ser feltet stærkt ud i år.
(Foto: Renault Formel 4 Danmark)
Planen er klar
Aske har dog planen klar. Han har igen i år lavet en aftale med FSP og skal igen i år være teamkammerat med sidste års rival og runner-up, og gode ven Casper T. Hansen. Og med den tekniske side på plads og med gode sponsorer der bakker ham op, mener Aske at han har det grundlag der skal til for at han kan få succes med sin plan. Men han ved også at der skal den rette portion kløgt til, og en stor portion held. Og det er det som tiltaler ham ved motorsporten. Man kan forberede sig og planlægge ned til mindste detalje, men hvis man ikke har det rette held og er tilstede i momentet, kan det hele gå i vasken på en hundrededel af et sekund. Og hundrededele sekunder, er det Aske jagter. Følg ham i jagten!
Renault Formel 4 Danmark
Læs mere om: Aske Nygaard Bramming |
|
| |