Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Kørertilmelding til CHGP 2018 er nu åben

CHGP 
02/01/18 

CHGPFra årsskiftet åbnede kørertilmeldingen til Copenhagen Historic Grand Prix den 4.-5. august på Bellahøj Park, og frem til den 31. marts er der intet tilmeldingsgebyr*.
I 2017 havde Copenhagen Historic Grand Prix flere end 200 deltagere, og de mange racerkørere og deres imponerende racerbiler er en uundværlig del af arrangementet og tiltrækker med rette titusindvis af tilskuere til den særlige kulturbegivenhed.
 

Fra kørertilmeldingen åbner, tirsdag den 2. januar, og frem til den 31. marts 2018, er der intet tilmeldingsgebyr, mens det i perioden 1. april til 30. juni koster 600 kr. at tilmelde sig Copenhagen Historic Grand Prix. Venter man til mellem den 1. juli til 15. juli med at tilmelde sig CHGP 2018 koster det 1.600 kr. i tilmeldingsgebyr.

Tilmeldingen dækker én bil, én kører og én plads på 3 x 6 meter i Ryttergården samt, tilsvarende plads til en værkstedsbil. Ekstra plads i Ryttergården på 3 x 6 meter kan tilkøbes for 1.875 kr.

Som altid indeholder programmet til Copenhagen Historic Grand Prix mange historiske klasser sammen med den moderne klasse, Danish Thundersport Championship, og den publikumspopulære Royal Pro/Am, der køres både lørdag og søndag. I Royal Pro/Am danner en professionel racerkører makkerpar med en dygtig amatør racerkører i dennes historiske racer.

Copenhagen Historic Grand Prix får også besøg af den internationale Formel 1-serie, HGPCA, der kan præsentere et startfelt på flere end 50 historiske Formel 1-racerbiler.

HGPCA, Historic Grand Prix Cars Association, er for kørere og ejere af historiske Grand Prix racerbiler. Siden 1979 har medlemmer af serien passioneret stræbt efter at bevare, og hylde de vidunderlige racerbiler helt tilbage fra 1920’ernes to-sædes racervogne, og frem til 1960’ernes cigarformede single-sæde Grand Prix-biler. Ofte er mere end 50 biler til start i to forskellige felter, henholdsvis ”Pre-1961” og ”Pre-1966” med forskellige klasseinddelinger herunder. Sidst racerbiler fra disse prægtige årtier gæstede Danmark var i 50’erne og 60’erne på Roskilde Ring, der var en del af den nye tid efter krigen, hvor interessen for biler nærmest eksploderede.

Kørertilmeldingen er nu åben for følgende løbsklasser:
• Klasse C/D – Historiske biler op til 1971
• Klasse E – Historiske biler op til 1986
• Klasse F – Formel Junior
• Klasse L – Legend Car Cup
• Pre 61 – Front engine F1
• Pre 66 – Rear engine F1

Registrering som kører til CHGP 2018 sker via hjemmesiden www.chgp.dk

* Der opkræves et administrationsgebyr på 600 kr. som IKKE refunderes ved afmelding.

Copenhagen Historic Grand Prix
www.chgp.dk

Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 05/08/18 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP
  •